Ekstra skarpe priser: Flyv direkte til Den Franske Riviera for kun 479 kr.

Hvad nu, hvis vi fortalte dig, at du på få timer kan skifte regn og hverdag ud med sol, strand og ægte sydfransk charme ved Den Franske Riviera?
Det er ikke en drøm – det er virkelighed.
Fra Aalborg Lufthavn kan du nemlig flyve direkte til storbyen Nice – og lige nu til ekstra skarpe priser.
I både maj og juni kan du komme afsted med Norwegian for kun 479 kr.
“Folk har taget virkelig godt imod vores direkte afgang til Nice, hvor sæsonen går fra den 31. marts til og med 24. oktober,” fortæller salgs- og marketingdirektør i Aalborg Lufthavn, Martin Svendsen.
Perfekt til weekend getaway eller længere ferier
Der er afgang til og fra Nice to gange om ugen – mandag og fredag – hvilket giver rig mulighed for at skræddersy rejsen.
“De to ugentlige afgange betyder, at der nærmest er uanede muligheder for, hvordan man vil tilrettelægge sin tur til det sydfranske.
Mange tager en forlænget weekend med afrejse fredag og hjemkomst mandag, men vi ser også flere og flere, der vælger at bruge en uge eller to i området.

Nice er en oplevelse i sig selv, men ruten giver også direkte adgang til hele Den Franske Riviera – med populære destinationer som Saint-Tropez, Cannes og Monaco lige i nærheden,” fortæller Martin Svendsen.
10 højdepunkter i og omkring Nice
1. Promenade des Anglais
Den ikoniske strandpromenade langs Middelhavet er perfekt til en gåtur, en cykeltur eller bare ren people watching med en is i hånden.
2. Den gamle bydel (Vieux Nice)
En charmerende labyrint af smalle gader, pastelfarvede bygninger, markeder, lokale butikker og hyggelige caféer.
3. Colline du Château (Slotshøjen)
Gå (eller tag elevatoren) op til udsigtspunktet for en spektakulær panoramaudsigt over byen og havet – og få et glimt af det gamle slot.
4. Cours Saleya-markedet
Et farverigt blomster- og madmarked i hjertet af den gamle by – perfekt til at smage på lokale delikatesser og købe friske råvarer.
5. Middelhavets strande
Nice byder på både offentlige og private stenstrande – tag et dyp i det krystalklare vand eller lej en liggestol og nyd solen.
6. Musée Matisse
Et must for kunstelskere – museet rummer en stor samling af værker af Henri Matisse, som boede i Nice i mange år.
7. Det franske køkken – på Nice-manér
Prøv lokale specialiteter som socca (kikærtepandekage), salade niçoise, og friskfanget fisk på en af byens mange restauranter.
8. Rue Masséna & shoppingkvarteret
Trendy gågader med butikker, isbarer og caféer – her er både internationale brands og lokale perler.
9. Nem adgang til resten af Rivieraen
Nice er det perfekte udgangspunkt for dagsture til Monaco, Cannes, Antibes og bjerglandsbyer som Èze.
10. Det særlige lys og den unikke farvepalet
Nice har tiltrukket kunstnere i årtier pga. det unikke lys – byen er et visuelt overflødighedshorn med pastelfarver, blå himmel og det dybblå hav.
Din – eneste – direkte vej til Sydfrankrig i Jylland
Den direkte rute til Nice fra Aalborg Lufthavn er på flere måder helt særlig.
For ikke nok med, at kridhvide strande, azurblå havudsigter og et pulserende byliv kun er få timer væk – det er faktisk den eneste direkte flyforbindelse til Sydfrankrig fra en jysk lufthavn.
“Vores direkte ruter til Malaga og Alicante har i årevis været populære blandt danskere, der lejer ferieboliger i Spanien.
Men Sydfrankrig er mindst lige så attraktivt med et væld af lækre ferieboliger. Med vores rute til Nice er Den Franske Riviera tættere på end nogensinde,” siger Martin Svendsen.
Du booker billetter lige her.
Læs mere om Nice-ruten på Aalborg Lufthavns hjemmeside her