Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fejrer fødselsdag: Snart kan alle køre gratis med Letbanen

Af Ane Johanne Damgaard
Foto: Oliver Thiesen
Foto: Oliver Thiesen

Tirsdag den 30. april 2024 er det nøjagtig 5 år siden, at strækningen til Grenaa åbnede, og Letbanen var udbygget i den form, vi kender i dag.

Og fra mandag den 29. april kl. 13.00 til 15.30 er der på Herman Sallings Plads (tæt på Skole- bakken) en officiel markering af fødselsdagen.

Her er alle velkomne til at kigge forbi i teltet på pladsen, hvor transportminister Thomas Danielsen kommer forbi og holder tale. Det samme gør Aarhus’ borgmester Jakob Bundsgaard og regionsrådsformand Anders Kühnau.

På jubilæumsdagen den 30. april kan alle køre gratis med Letbanen, og både mandag og tirsdag bliver der en række happenings i togene og ved letbane- stoppene med bl.a. musik og uddeling af forfriskninger til passagererne.

Passagerrekord

Hver dag bruger flere end 20.000 passagerer Letbanen til at komme på arbejde, i skole, til fest eller noget helt fjerde.

Over 25 mio. passagerer har taget Letbanen siden åbningen af den første strækning i 2017.

”Vi satte passagerrekord sidste år med næsten 6 mio. passagerer, og selv om vi har en målsætning om endnu flere passagerer i fremtiden, så er vi både tak- nemmelige og stolte over, at så mange mennesker bruger Letbanen.

Det er passagererne, vi hylder. Derfor håber vi også, at rigtig mange har lyst til at del- tage i de forskellige indslag, som markerer fødselsdagen,” siger bestyrelsesle- der Mie Krog, Aarhus Letbane.

Med endnu en rekord på knap 1,6 mio. passagerer i første kvartal af 2024 er Letbanen allerede godt på vej til at slå rekorden fra 2023.

SE FØDSELSDAGS-PROGRAMMET HER

MANDAG DEN 29. APRIL

Kom på arbejde til tonerne af HP Lange & Jarno Varsted i Letbanen, L1

HP Lange & Jarno Varsted spiller dig på arbejde eller
i skole med bløde blues rytmer. Start din dag på behagelig vis på turene fra Kolind mod Aarhus kl. 6.59 og fra Løgten mod Grenaa kl. 7.46.

Nyd forfriskninger på Hornslet, Mørke, Thorsager, Ryomgård og Kolind station

Syddjurs Kommune har allieret sig med dine lokalpolitikere, som står klar til at forkæle dig med lidt spiseligt fra kl. 6.45 – 7.45 på Hornslet, Mørke, Thorsager, Ryomgård og Kolind station. Kig forbi, og få lidt lækkert med på turen i letbanen til arbejde eller i skole.

Få en god start på dagen på Grenaa Station

Snup en kop kaffe, juice og et rundstykke på Grenaa Station og få morgenmaden med på vejen mellem kl. 7.00-8.15. Borgmester Kasper Bjerregaard vil med flere udvalgsformænd kigge forbi, ligesom der vil være musik på stationen. Så der er lagt op til en rigtig god start på dagen.

Vær med til en særlig fødselsdagsfejring ved Skolebakken, Herman Sallings Plads
I bedste letbane-stil holder vi et fødselsdagsevent fra kl. 13-15.30 med lidt vådt og godt til ganen, musik og besøg af nogle særlige personligheder:

– Transportminister Thomas Danielsen – Borgmester Jakob Bundsgaard
– Regionsrådsformand Anders Kühnau

Eventet er åbent for alle, der har lyst til at hilse
på og deltage i fejringen af Letbanen og vores hyldest til passagerne. Bliver du hængende, kan du opleve offentliggørelsen af en overraskelse ved Transportministeren – og dét vil du jo ikke gå glip af!

Afslut din dag til tonerne af Oddergarden

Oddergarden skaber god stemning og hjælper dig til at afslutte din arbejdsdag helt perfekt, når de spiller på Odder Station i tidsrummet 16.30 til 17.30.

TIRSDAG DEN 30. APRIL

Kør gratis med Letbanen hele dagen

Den er god nok! Hvilken bedre måde at fejre Letbanens 5-års fødselsdag end med gratis transport til alle? På selve dagen for åbningen af Grenaabanen og dermed færdiggørelsen af hele letbane-strækningen kan du køre gratis med Letbanen i hele Østjylland – hele dagen. Pak rejsekortet væk for en stund, og nyd din gratis tur.

Tag en eftermiddagstur i Letbanen og nyd musik

Ingen fødselsdag uden musik! På både L1 og L2 kan du tirsdag eftermiddag komme i fødselsdagsstemning med musik fra duoen Shooting Blanks. Den aarhusianske duo omfavner den store sangskat fra de helt gamle

dage og frem. De store hits fra Gasolin, Shu-bi-dua, Johnny Madsen bliver ivrigt suppleret med store one-hit wonders fra ind- og udland. Det hele serveret

i højt humør og med en stor invitation til at synge med.

Lidt sødt skal der til Letbanen fylder 5 år

Man kan heller ikke fejre fødselsdag uden lidt lækkert! Derfor hopper Aarhus Letbanes medarbejdere i Letbanen tirsdag eftermiddag og
deler søde sager og lækkerier ud til alle jer der hver dag vælger at rejse med – også letbanedirektøren.

Vi glæder os til at hilse på dig på både L1 og L2 og give dig lidt lækkert med på din rejse.

Grøn mobilitet

Med Letbanen følger en række miljøgevinster, der reducerer energiforbrug og luftforurening. Letbanen kører nemlig på el og udleder en hel del mindre CO2 årligt end andre transportmidler.

Der er helt konkret opnået en årlig besparelse på 4.305 ton CO2, et fald på 70 % CO2-udledning i forhold tidligere samt renere luft ved skiftet til den eldrevne Letbane.

”I disse år sker der en grøn omstilling af alle dele af vores samfund. Her spiller den måde, vi transporterer os på en stor rolle. Hos Aarhus Letbane er vi glade for at kunne bidrage til en grønnere transportform til de stadig flere passagerer, der vælger Letbanen,” siger Mie Krog.

Hvis du ønsker at være med til at fejre Letbanens fødselsdag, er det bare at hoppe på og deltage i den festlige dag.

Du kan finde køreplanen for den lige her.

Del artikel

Andre læser også