Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Folkene bag Grøn Koncert: Lancerer helt ny festival i Aarhus

eskelunden2-1024x768

Muskelsvindfonden og Tuborg går sammen om at skabe et nyt festivalformat i Aarhus med premiere i sommeren 2027. Det skriver Carlsberg Danmark i en pressemeddelelse.

Festivalen får hjemme i Eskelunden og bliver en ny måde at bruge byens naturskønne område på – som ramme om en musikoplevelse, der vender festivaldøgnet på hovedet og samler publikum, når natten er lysest.

Det nye koncept tager afsæt i musikken, fællesskabet og den særlige stemning, der kun findes om natten. Med de lyse danske sommernætter som kulisse er ambitionen at skabe en helt unik festivaloplevelse, hvor mennesker mødes om musik, lys og musik fra aftenens første timer til nattens sidste øjeblikke. 

Koncept og navn på festivalen offentliggøres på et senere tidspunkt. 

En anderledes og stemningsfuld musikoplevelse

Aarhus Kommune ser positivt på initiativet: 

”Eskelunden har potentialet til at blive et ikonisk sted for unikke oplevelser i Aarhus. Det er en ambition, jeg arbejder målrettet for, og derfor er det fantastisk, at Muskelsvindfonden og Tuborg har valgt netop Eskelunden til deres nye festival.

Festivalen vil skabe noget helt nyt, nye fællesskaber og tiltrække gæster fra hele landet. Samtidig er det stærkt, at Muskelsvindfonden vælger at udvikle en ny festival i Aarhus – fondens hjemmebane,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Jesper Kjeldsen. 

Muskelsvindfonden fremhæver fællesskabet som drivkraft: 

“Vi har i over 40 år samarbejdet med Tuborg om at skabe fællesskaber gennem musik. Med det nye arrangement ønsker vi at lave en markant anderledes festival, hvor vi vender den normale døgnrytme på hovedet. 

En festival hvor musik, stemning, lys og fællesskab får lov at folde sig ud i et andet tempo og format – og hvor plads til forskellighed og unikke oplevelser er det bærende” siger Theis Petersen, indsamlingschef i Muskelsvindfonden. 

Hos Tuborg er ambitionen at videreudvikle et stærkt partnerskab: 

“Sammen med Muskelsvindfonden har vi en lang tradition for at samle danskerne omkring musik. Med det nye initiativ i Eskelunden ønsker vi at skabe en anderledes og stemningsfuld musikoplevelse, der passer til de lyse sommeraftener og giver publikum noget helt særligt,” siger Christopher Billing, sponsorchef i Tuborg. 

Med initiativet bygger Muskelsvindfonden og Tuborg videre på et mangeårigt samarbejde om at skabe fællesskaber gennem musik.

Siden 1983 har parterne stået bag Grøn Koncert, og den nye satsning markerer det næste skridt i ambitionen om at udvikle nye formater og musikoplevelser, der samler mennesker, mens vi samler ind til Muskelsvindfonden. 

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.