Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Food Festival i Aarhus: Kom med ind i Timm Vladimirs Køkken

Af Pernille Søborg
FF18 - Kokkescenen - Foto John Blæsbjerg - IMG_4502
FF18 - Kokkescenen - Foto John Blæsbjerg - IMG_4502

Timm Vladimir vil give danskerne madglæden tilbage. På Food Festival inviterer Timm Vladimir derfor børnene ind for at lave de flotteste kager, og de voksne ind for at lave et fantastisk og klimavenligt alternativ til den klassiske tatar.

 

Timm Vladimir er en mand med en mission. Han vil styrke glæden ved madlavningen. Ikke blot for de voksne, men også for børnene.

 

”Jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at man kommer ud i køkkenet og laver sin egen mad” siger Timm Vladimir. Derfor inviterer Timm Vladimir børn og voksne ind til to sjove og lækre workshops på årets Food Festival.

 

Hjemmelavet mad giver større respekt for maden og sundere kost

Timm Vladimir er en stor fortaler for, at man laver mere mad derhjemme. Han mener, at hjemmelavet mad især har to klare fordele.

 

”For det første tror jeg, det vil gøre måltider sjovere. Uanset hvordan man vender og drejer det, så har hjemmelavet mad en stor værdi. Det gør, man har mere respekt for måltidet” siger Timm Vladimir. Han forsætter: ”For det andet tror jeg, man kommer til at spise mere varieret og dermed formentligt også sundere. Det at man ikke spiser så meget forarbejdet og processeret mad, men at man faktisk ved, hvad der er i maden, mener jeg er utroligt vigtigt.” 

 

Food Festival er udtryk for en fantastisk udvikling

Timm Vladimir mener, at Food Festival og dens mange besøgende er et udtryk for, at forbrugerne er blevet opmærksomme på, hvilke råvarer de bruger, og at vi i Danmark faktisk har nogle af de bedste råvarer. Han mener, at især Noma har haft en stor betydning for dette.”Udviklingen, som Noma var med til at starte, mener jeg, har gjort, at flere forbrugere er blevet opmærksomme på, at vi har fantastiske råvarer herhjemme. Man behøver fx ikke at købe skinke fra Italien eller Spanien, men man kan faktisk købe virkelig lækker dansk skinke,” bemærker Timm Vladimir.

Food Festival i Aarhus: Kom med ind i Timm Vladimirs Køkken

Timm Vladimir mener dog ikke, vi er i mål. Han ser især ét stort problem, ”Desværre spiser flere også færdiglavede produkter. Derfor bliver vi nødt til at fortsætte fokusset på ordentlige råvarer, og at vi får glæden ved madlavningen tilbage.”På Food Festival kan du komme med ind i Timm Vladimirs køkken, hvor han på Kokkescenen afholder to workshops. 

 

Børnene inviteres ind for at lave de flotteste kager

Alle elsker kage, og længere er den bare ikke. Så hvorfor ikke være med, når Timm trækker i forklædet, indtager Kokkescenen og kaster sig over den klassiske lagkage. Glæd jer til at være med, når der skal stables og pyntes. Workshoppen afsluttes naturligvis med, at du kan tage din egen mini-lagkage med hjem og nyde dit velfortjente mesterværk. Vi glæder os til at bage sammen med en masse bage-glade børn på Kokkescenen fredag den 6. september kl. 16.45 – 17.45. 

 

Vege-tatar – lær at lave et sundt og klimavenligt alternativ til tatar

Den anden workshop har en af vor tids største udfordringer for øje. Ingen kan være i tvivl om, at klimakampen er på dagsordenen. Mange ønsker at drosle kødmængderne en smule ned og spise mere lokalt grønt. Med afsæt i denne tanke kan I glæde jer til en anderledes workshop, hvor vi vender den klassiske tatar på hovedet. Vi skal nemlig have Vege-Tatar. Vi skal sammen forvandle denne proteinrige bistroklassiker til et velsmagende alternativ, som alle kan li. Så kom ned og lær at lave et lækkert alternativ til tatar fredag den 6. september kl.18.00-19.00.

Food Festival i Aarhus: Kom med ind i Timm Vladimirs Køkken

Begge arrangementer er gratis, men kræver dog tilmelding på vores hjemmeside under vores område Kokkescenen.

 

Se det store program for nordens største madfestival i Aarhus her:

 

 

 

Del artikel

Andre læser også