Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe succes på Tangkrogen: Danmarks største madfestival tiltrak mange tusinde gæster

food-festival-2025

Tolvte udgave af Food Festival var en succes både for de mange gæster og de 250 fødevarevirksomheder, organisationer og madhåndværkere, der bød på smagsprøver, køkkenworkshops og andre madaktiviteter på festivalpladsen.

29.000 mennesker lagde i løbet af weekenden turen forbi et solbeskinnet Tangkrogen i Aarhus, hvor Danmarks største madfestival blev fejret bl.a. med kåringen af Danmarks bedste gourmet-hotdog, Årets Cocktail og DM i Grill.

”Det er gået over al forventning. Vejret har været fantastisk, gæsterne har været glade, og vi har mærket stor opbakning fra de frivillige, fra byen og alle aktørerne på pladsen,” siger Anna Lund, direktør for Food Festival og FOOD-Aarhus, i en pressemeddelelse.

Asiatisk hotdog i stor triumf

Søndag på Tangkrogen bød traditionen tro på Hotdog DM, hvor tolv af landets bedste restauranter, heriblandt tre Michelin-restauranter, dystede om at lave den bedste gourmet-version af den traditionelle pølsevognsfavorit.

Konkurrencen blev veloplagt kommenteret af tv-kok Umut Sakarya, der guidede både publikum og dommere igennem de mange festlige og fantasifulde serveringer.

Vinderen af konkurrencen blev Quarter Past Noon by &Tradition fra København. De imponerede dommerne med The Wong Dog.

Kæmpe succes på Tangkrogen: Danmarks største madfestival tiltrak mange tusinde gæster

Hotdoggen kombinerede klassiske danske råvarer med asiatiske smagsnuancer: en saftig pølse af gris og jomfruhummer, krydret med citrontimian, bagt hvidløg og 5 spice, serveret i et luftigt, asiatisk-inspireret mælkebrød, penslet med røget kyllingefedt.

Toppingen bød på sprød chili crunch af kyllingeskind og friteret løg, fermenteret sommerkål og et grillet jomfruhummerhoved som spektakulært blikfang.

Resultatet var en hotdog, der forenede det velkendte med det overraskende – en helstøbt smagsoplevelse, der overbeviste både dommere og publikum.

Købte for over 200.000 kroner

Treetop Restaurant fra Vejle løb med titlen som Årets Hotdog Konge for flest solgte hotdogs. De hotdogsultne festivalgæster købte for i alt 202.800 kroner.

Beløbet går ubeskåret til organisationen 5 Skoler, der driver skoler, hvor de serverer et dagligt måltid for børnene, nær grænsen til Syrien

Restaurant Norrlyst fra København løb med prisen for mest innovative hotdog med deres særlige kreation ”The Hopdog”. Her var den klassiske gadefavorit fortolket på ny med fokus på gastronomi og raffinerede råvarer.

Pølsen bestod af saftig kanin, stoppet i lammetarm og smagt til med morkler, timian og løg. Den blev serveret i et blødt briochebrød, som tilførte en let sødme.

Den traditionelle remoulade var gentænkt som en cremet version på knoldselleri, tilsat sprødt kyllingeskind og kantareller for dybde og tekstur. Hertil kom en frisk smashed agurke-relish, en pikant chili-ketchup og til sidst et drys sprøde friterede løg på toppen.

Resultatet var en hotdog, der både respekterede de velkendte elementer og samtidig løftede dem til et helt nyt, kulinarisk niveau.

Farvestrålende cocktail sejrede

Der var røg i køkkenet til DM i Grill, der blev afholdt på Food Festival for anden gang. Her blev det BBQ Brothers, der løb med den samlede sejr i konkurrencen, der bestod af flere serveringer i løbet af weekenden.

Lørdag aften var 200 forventningsfulde gæster samlet til Årets Cocktail, hvor seks hold dystede om at servere den bedste flydende smagskomposition.

Publikum kårede duoen Restaurant Nögen og kombucha-producenterne Raw Culture. De vandt med en farvestrålende, isafkølet kombination af bl.a. hindbærkombucha, estragon og æblesirup lavet på skræller og kernehuse.

Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen, hvis du vil til næste udgave af landets største madfestival.

Food Festival 2026 finder sted 4.-6. september.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.