Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Foodstyling… Overdrivelse fremmer forståelsen – eller gør det?

Af Jan L. Pedersen

Jo, helt klart! Men hvorfor overdrive og gøre alting flottere og pænere end det reelt er? Foodstyling betyder kort sagt, at man gør mad flottere og pænere end det reelt er. Der er nok mange grunde til at gøre det. Men hvorfor bruge så meget tid og så mange penge på at fotografere noget, som gæsterne alligevel ikke skal spise. De får jo noget, som sjældent ligner de flotte madbilleder, både i størrelse og udseende. Drop nu alt det foodporn, og lad være med at tage r…. på gæsterne. Vi gennemskuer det jo alligevel.

 

Jeg har det skidt med den måde, mange tager madbilleder på. Det har taget overhånd. Så må både restaurationsbranchen og fotograferne lige stoppe op, og tænke sig om. At billeder sælger og trækker kunder til er ikke noget nyt. Sådan har det altid været. Men at man efterhånden er gået så langt i sin iver efter gæster har vel ikke været meningen, eller hvad? Der er noget kunstigt og forloren over det, at maden bliver stylet på en måde, som er værre end en bruds opsatte hår til det store bryllup.

 

Jeg har længe tænkt over de billeder, jeg  har set på de mange spisesteder og deres flotte madbilleder. Det er som at se på gammeldags glansbilleder. Smukt med uvirkeligt. Lidt ligesom noget man ikke må røre ved. Jeg har flere gange oplevet, når fotografer går amok med lak, vandspray, opstillede studier, fotoborde, store flashbokse, studielamper, paraplyer, ledlys og en masse trådløst dit og dat. Bare kasserne med gear fylder jo mere end kufferter til 2 måneders ferie i New York. Alt sammen for at få en restaurants mad til at se godt ud, og meget bedre end vi gæster nogensinde oplever.

 

La’ nu vær!

Forleden kom jeg ind på en af de bedre restauranter i Aarhus. Vi var fire mænd, som skulle have os en frokost. Tjeneren var god og spurgte os, hvor vi ville sidde. Jeg sagde min yndlingsplads, som er i et andet rum, bagerst i restauranten. Det kunne jeg ikke, fordi der var ved at blive taget billeder af maden, som skulle bruges til noget reklame og en ny hjemmeside, fortalte tjeneren pænt. Helt fint. Vi bestilte vores mad og drikke.

 

Sjovt nok var en del at de retter, vi havde bestilt de samme, som skulle fotograferes. Det var her, kæden hoppede helt af. Vi kunne jo se, de gik forbi os med mad til fotografen, mens vi sad med vores mad. Her var det vigtigt, hvad vi fik, og hvad fotofolkene fik, for det var ikke det samme. Men ud over det kom der små fine dråber vand på tomaterne, og de stod og rettede på pynten med en pincet. Pludselig råbte de på flere urter. Midt i det hele måtte vores tjener hente flere urter til dem, som de så kunne fordele med en pincet. Og over alt det her styling, var portionerne og tallerknerne større end vores. Fotoshowet som jeg var vidne til, var færdig før vi var. Jeg så efterfølgende billederne på tryk og på web. De blev rigtig flotte, blotlagte på en kridhvid baggrund. Så hvis det var målet for fotografen, så lykkedes det. De flotte billeder har helt sikkert tiltrukket mange gæster, som troede, de fik så flot mad som på billederne, men mon ikke de har fået det samme som vi fire mænd, som i øvrigt kommer på den pågældende restaurant ret ofte. Vi har også sagt det til restauratøren, men han mente ikke, der var forskel på hans mad, og de madbilleder fotografen tog. Men det skulle han også sige, eftersom det var hans penge, som lige var røget ud af vinduet. Jeg har ikke sagt, at madbilleder ikke skal være gode, for det skal de, men de skal ikke være unaturlig flotte.

 

Respekt for de ”gode” fotografer

Der er rigtig mange gode fotografer, som gør det godt. Respekt herfra og ros til dem. Det er en fryd for øjet at se på gode billeder af mad. Selvfølgelig skal vi have gode billeder at se på, men gerne mere autentiske og tro mod virkeligheden.

 

Vi vil se maden og verden, som den er, og ikke en sminket og photoshoppet glamour-udgave. Så til alle jer, som tager madbilleder, vær mere håndholdt og afslappede. Ikke så meget glasur, men mere nede på jorden. Vi som forbrugere vil se det, vi kan købe, drikke og spise. Så lad være med at lave et glansbillede at maden og restauranten, som kokkene og tjenerne alligevel ikke kan holde, når I er ude af døren med alt jeres gear. Tag nogle billeder, som fortæller, hvad I ser, og la’ så være med at blotlægge dem med hvid baggrund. Det er mad og ikke et par sko, vi køber i en webshop. Jeg ved, der er nogle vildt gode og professionelle fotografer, som i den grad er håndholdt. Dette opråb er IKKE til jer!

 

Ærlig mad – og uærlige billeder

På menukortet står der lidt om maden med videre. Pudsigt nok, skriver de ærligt mad. Det er vi til en vis grænse enig i, men det undrer os, at de vil bruge så meget energi på at style deres ærlige mad, så det blive uærligt. Tankevækkende, ikke?

Så fortæl os, hvad det er, vi får. Vi er jo ligeglade med det, vi ikke får!

 

Nye spilleregler

Mange har det svært med alle de billeder, som bliver postet på de sociale medier, herunder Instagram og Facebook. Det forstår jeg på en måde godt. Men det er en del af det samfund, vi lever i. Vi vil alle gerne fortælle om vores liv, hvad vi laver, hvad vi spiser, hvad vi drikker, hvem vi hænger ud sammen med, og hvor vi har været. Vi er online det meste af døgnet. Det er kommet for at blive. Derfor kan vi ligeså godt indrette os efter de ”nye” spilleregler. Kvaliteten og fagligheden er dog svingende, men vi bliver nødt til at acceptere det. Personligt har jeg ikke noget imod det, men jeg synes for det meste, at billeder taget af professionelle fotografer er de bedste. Man kan godt se, de kan noget og har noget grej, som virker. Men dermed ikke sagt, at der ikke er mange ”amatører”, som tager gode billeder, for det er der.

 

Kameraerne i mobiltelefonerne bliver hele tiden bedre og bedre. Plus der er så mange små kameraer, som er rigtig gode i dag. Og vi lever i en tid, hvor de fleste af os gerne vil dokumentere det hele, og deler det gerne med så mange som muligt! De nye spilleregler gør, at vi alle må finde vores måde at dokumentere. Det, at man bare tager et billede, af det man ser, er prisværdigt. Dog vil jeg gerne kritisere mange madbilleder. De er for dårlige at se på. Kvaliteten er ikke god nok, og det  er mangel på  respekt for kokken og restauranten. Alt med måde. Så gode billeder, ingen foodstylling og iscenesættelse, men vi vil se, hvordan din verden ser ud. Dette er et ønske til alle jer, som tager madbilleder, og deler det i det offentlige rum.

 

Vi bliver ved med at fotografere, det vi ser

Og ja, nogle vil måske sige, at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Sandt nok. Enig. På Aarhus Update bruger vi mest Fujifilm X Pro1, men også vores gamle Leica M8. Vi overvejer meget at fortsætte i disse diskrete reportagekameraer, da de ikke fylder så meget og ikke vækker meget opmærksomhed på en restaurant. Så må vores læsere tage sig til takke med, at kvaliteten på vores billeder er lidt dårligere, men det I ser, er også det, vi spiste. De er ærlige. Vi fotograferer verden og maden, som vi ser den. Ingen dikkedarer og manipulation på det felt.

 

Skuffede gæster

Ja, det eneste en restaurant får ud af foodstyling i den grad, som vi har set og oplevet det, er badwill. Så hvorfor kan man ikke tage gode billeder af den  mad, som gæsterne reelt får? Det spørgsmål lader vi stå lidt! Svaret får vi nok ikke, men hvis maden er god, og den ser godt ud, hvorfor så overdrive  billederne så meget og vise noget som gæsterne aldrig får at se? Lad os få mere originalitet og autencitet ind blandt fotografer og andre stylister. Mange gæster bliver jo mistænksomme, hvis  de ser noget, som er for flot til den prisen.

 

Mit gamle motto gælder vist endnu, ”det er ikke noget problem at sælge hønsesalat, hvis der er høns i”. Problemet er at sælge hønsesalat uden høns i. Vi gider ikke se på foodporn, som kun gør en ting ved os almindelige forbrugere, og det er at skuffe! Men vi gider godt gode madbilleder, men de skal være autentiske og ærlige.

 

 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også