Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For første gang på dansk: Storslået Pretty Woman-musical kommer til Aarhus

Af Freja Dumont

En af vor tids mest populære romantiske komedier rammer Danmark som musical for første gang. Broadway-hittet Pretty Woman – The Musical med nye sange af rockikonet og superstjernen Bryan Adams får Danmarkspremiere og kan opleves i Musikhuset i januar 2023.

Glæd dig til et brag af en forestilling, når Pretty Woman is walking down the street i Store sal.

Anmelderrost musicalproduktion kommer til byen

“Big mistake. Big. Huge. I have to go shopping now”– er blot én af de berømte replikker fra adskillige legendariske scener i den højtelskede romantiske komediefilm, der nu rammer Danmark som musical for første gang.

Filmen Pretty Woman ramte det hvide lærred tilbage i 1990 og har fortsat rekorden som den bedst indtjenende romantiske komedie i filmhistorien.

Den var også startskuddet til en imponerende karriere for Julia Roberts, der spillede rollen som den hårdkogte gadeprostituerede Vivian. Rollen indbragte hende både en Golden Globe-statuette og en Oscar-nominering.

Musicalstjerner i hovedroller

Det er erfarne musical-kræfter, der går i Julia Roberts og Richard Geres fodspor, når Pretty Woman The Musical spiller i Musikhuset i Aarhus.

Den kyniske mangemilliardær, Edvard Lewis, spilles af en af Danmarks førende musicalstjerner, Tomas Ambt Kofod, der har brilleret i en lang række af de største roller i store musicalproduktioner, som Grease, West Side Story, Beauty and the Beast, Les Misérables og The Phantom of the Opera.

Den smukke, rå og impulsive Vivian spilles af stortalentet Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen, der har medvirket i store musicalopsætninger som Disneys Aladdin – The Musical, Seebach, Chicago og Sanne.

For første gang på dansk: Storslået Pretty Woman-musical kommer til Aarhus

Senest viste hun sit talent i rollen som Susan Himmelblå i musicalversionen af Midt om natten, der modtog store klapsalver af publikum, da den spillede i AKKC. Nina Maria er en fantastisk sanger og har blandt andet sunget kor for Christopher, Gulddreng og Aqua.

Billetter til Pretty Woman The Musical d. 4. – 15. januar 2023 i Musikhuset Aarhus kan købes her.

Del artikel

Andre læser også