Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Mere sol og varme i vente: Formidabelt forårsvejr ser ud til at fortsætte i mange dage

Af Jonathan Sten Drivsholm

Vi går varmere tider i møde, og det har kunnet mærkes de seneste dage.

Udeservering er tilbage, og mange har benyttet lejligheden til at nyde solens stråler udenfor Aarhus’ caféer. 

I dag – mandag d. 21. marts – vågnede vi op til endnu en solrig dag med forårsvejr og varmere temperaturer.

Og tager vi de næste dage under lup, ser tendensen ud til at fortsætte.

“Også de kommende dage byder på solskin i varierende mængder og tocifrede dagtemperaturer, men også nattefrost,” lyder det fra DMIs meterolog Erik Hansen.

Han vurderer, at det gode vejr er kommet for at blive:

“Det fine forårsvejr skyldes, at lufttrykket er ganske højt over Danmark, og det ser altså ud til at fortsætte de næste mange dage.”

Høje temperaturer hele ugen

Ifølge DMIs prognose starter vi ugen ud med op til 8 grader mandag, inden det for alvor bliver forårsagtigt tirsdag og torsdag med masser af sol og temperaturer op til 12 grader.

De høje dagstemperaturer ser ud til at fortsætte ugen ud, hvor fredag, lørdag og søndag også ventes at nå over de 10 grader.

Efter en kold og regnvåd februar må vi bare sige, at marts har taget revanche.

Årets første forårsmåned har indtil nu budt på forsvindende lidt nedbør, mens vi til gengæld har fået masser af solskinstimer.

Faktisk så mange, at vi meget vel kan nå et historisk højt antal, inden marts er omme.

Lad det bare fortsætte! ☀️

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.