Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Forever The Beatles: Jubilæumsfest med Søren Pilmark og Jørgen de Mylius, Beatles-udstilling og vinylmarked i Ridehuset

Af anders@sommersangdigital.dk

The Beatles jubilæumsfest med Søren Pilmark’s Beatles-orkester og DJ Jørgen de Mylius. En underholdende aften i Ridehuset med fællesspisning, musik og dans, konferencier og specialbrygget Beatles-øl i en mindeværdig markering af 50-året for udgivelsen af Let It Be.

 

Som gæst kan du forvente hyggelig stemning, musik og underholdning af højeste kvalitet, samt tid til at nyde en god fest i det gamle Ridehus.

 

Når tømmermændene har lagt sig, åbner Ridehuset igen op for interesserede til vinylmarked og Beatles-udstilling udlånt af Memory Lane Rockmuseum. Det hele sker 17.-18. april 2020.

 

Program – Let It Be jubilæumsfest

Oplev koncerten med bandet Sir Francis McRiddlegouph Reunion, der med nogle af landets suverænt dygtigste musikere og med Søren Pilmark i front, vil sørge for en mindeværdig Beatles-fest af de helt store.

 

Bandet udgøres af Søren Pilmark, Troels Skovgaard, Niels Ratzer, Ole Skipper Moesgaard og Josef Baumgartner der på denne aften vil være stand-in for Søren Skov.

 

Sammen har de spillet Beatles’ udødelige numre i mere end 15 år, og grundet travlhed med deres respektive karrierer bliver det kun til få udvalgte koncerter om året. Det er derfor ikke uden en hvis stolthed, at vi kan præsentere dem i Aarhus på denne jubilæumsaften!

Forever The Beatles: Jubilæumsfest med Søren Pilmark og Jørgen de Mylius, Beatles-udstilling og vinylmarked i Ridehuset

Festen styres sikkert i hus under kyndig musikalsk vejledning af DJ Jørgen de Mylius. Husk derfor danseskoene og de skønne mennesker, du vil fejre Beatles med.

 

Aftenens konferencier, musikjournalist og Beatles-forfatter Per Wium, tager os med en tur ned ad memory lane, når han fortæller små anekdoter om The Beatles, ånden og tiden. Undervejs inviteres flere artister på scenen, der fortolker Beatles klassikere med manér.

 

Pris for denne aften: 595,- inkl. 2 retter mad. Dørene åbner 18.30 og middagen starter 19.15.

 

Køb billet her:

 

Maden er særligt udvalgt til anledningen, lavet af lokale gourmander og serveres afslappet ved anretterborde. Glæd dig til både en klassisk ret og en ægte streetfood favorit.

 

Billetten giver også adgang til lørdagens vinylmarked og Beatles-udstilling.

 

Vinylmarked og Beatles-udstilling

 

Lørdag den 18. april 11.00-16.00

 

Er du vild med vinyler, vil du selv have en bod eller vil du gerne se Beatles-relaterede artefakter?

 

Kom og gør et godt vinylfund og se udstillingen, som Memory Lane Rockmuseum v. Poul Nowack har lånt os i anledningen af 50 året for Let It Be og Beatles opbrud.

 

Det vil også være muligt at købe specialbryggede Beatles-øl fra Ebeltoft Gaardbryggeri med hjem.

 

Entré 40 kr. (Betales i døren)

 

Detaljer:

Fredag 17. april: Beatles hyldestfest. Billetpris 595,- inkl. 2 retter mad.

Dørene åbner kl. 18.30 og middagen starter 19.15.

 

Lørdag 18. april: Vinylmarked og Beatles-udstilling. Entré 40,- betales i døren.

Dørene er åbne kl. 11.00 – 16.00.

 

Del artikel

Andre læser også