Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Forsvundne Sofies forældre: Af hjertet tak for jeres hjælp, støtte og næstekærlighed

Af anders@sommersangdigital.dk

21-årige Sofie blev natten mellem fredag og lørdag fundet af en cyklist efter at have været forsvundet siden onsdag. Nu takker forældrene for hjælpen.

 

I nat sluttede et mareridt for et forældrepar i Aarhus. Efter to døgns massiv eftersøgning kunne de igen se deres datter, efter hun havde været forsvundet siden onsdag. 21-årige Sofie blev omkring klokken et i nat fundet i god behold af en cyklist i Aarhus-forstaden Højbjerg.

 

Hun er nu hjemme hos sine forældre, der gerne vil takke alle, der har hjulpet med at lede efter deres datter. “Vi er alle meget lettede over at have Sofie tilbage i god behold og er utrolig rørt og taknemmelige over al den støtte og hjælp vi har fået fra familie, venner, bekendte, naboer, kolleger, frivillige, politiet, hjemmeværnet og organisation Missing People,” skriver forældrene i et skriftligt svar til TV2 ØSTJYLLAND.

 

Den 21-årige kvinde gik fra sit hjem i Viby onsdag formiddag og blev ikke set i mere end to døgn. Det førte til store eftersøgninger blandt andet med hunde, helikoptere og dykkere. Frivillige fra Missing People og Hjemmeværnet hjalp også med at lede.

 

“Det har været fantastisk i disse meget svære dage og nætter at mærke denne store næstekærlighed,” skriver Sofies forældre

 

Hvorfor Sofie forsvandt og hvor hun har været, vil familien gerne holde privat, skriver de til TV2 ØSTJYLLAND.

 

Men de takker for massive hjælp, som har gjort stort indtryk på familien. “Det har været fantastisk i disse meget svære dage og nætter at mærke denne store næstekærlighed og indsats. Af hjertet tusind tak til alle som har hjulpet,” skriver forældrene.

 

Politiets melding under eftersøgningen har hele tiden været, at der ikke var noget, som tydede på, at hun havde været udsat for en forbrydelse. Dette fastholder vagtchefen, efter at den unge kvinde er blevet fundet. Familien beder nu om fred og ro, men folk må gerne hjælpe med at tage plakater ned.

 

“Vi håber på forståelse for, at Sofie og familien nu har brug for ro, og at folk vil hjælpe os med at tage ophængte plakater ned,” skriver familien tilTV2 ØSTJYLLAND.

 

 

 

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien