Forventer lange køer: Tankstation sænker priserne på brændstof
Der er mange måder at fejre valentinsdag på i morgen fredag d. 14. februar.
Hos Go’on tankstationerne i Tilst og Brabrand gør de det med et tilbud mellem kl. 14-17, hvor lokale får mulighed for at tanke brændstof med gode rabatter, da Go’on sænker prisen med 120 øre pr liter brændstof.
”Vores eventkonsulenter kommer til Aarhus for at fejre Valentines Day med bilisterne i Tilst og Brabrand, og udover 120 øres rabat pr liter, så har de også røde roser til de første 75 kunder,” fortæller Katrine Møller-Juul Sørensen, Salgs- og marketingskoordinator hos Go’on i en pressemeddelelse.
Stort lokalt dansk selskab
Go’on er et forholdsvist ungt firma i branchen, men siden starten i år 2009 er det gået stærkt for det 100% danske brændstofselskab, der i dag har 193 stationer i Danmark. Dermed er Go’on det selskab med tredje flest tankstationer i Danmark.
75% af stationerne ligger i byer med under 2.500 indbyggere, og det har været en bevidst strategi fra Go’ons side.
”Vi er primært rykket ind i de områder af Danmark, hvor de multinationale selskaber er flygtet fra.
Der har vi fundet et marked, og det har vist sig, at borgerne i de mindre byer er langt mere loyale over for deres lokale tank, end vi oplever i de større byer.
Vi ser det som en vigtig mission at udvikle de mindre samfund, og det gøres blandt andet ved at fastholde eller skabe erhverv i lokalsamfundet,” forklarer Katrine Møller-Juul Sørensen.
Hvad: Valentinsevent med rabat på brændstof
Hvor: Go’on Blomstervej 2A, 8210 Aarhus V og Go’on Silkeborgvej 691, 8220 Brabrand.
Hvornår: Fredag den 14. februar kl. 14-17