Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra de italienske Alper: Ny eksklusiv Ellesse X Wood Wood-kollektion lander nu i Magasin

Nu kan du blive en af de første til at få fingrene i den nye Ellesse X Wood Wood-kollektion, som i dag lander i Magasin.

 

For 10 år siden indgik Ellesse og Wood Wood for første gang et eksklusivt samarbejde, og nu går de to modebrands igen sammen om en ny elegant tøj- og skokollektion, som fra i dag forhandles i Magasin i Aarhus, København, Lyngby og på Magasin.dk.

 

Vi har glædet os rigtig meget til at præsentere den nye kollektion for aarhusianerne, hvor Wood Woods skandinaviske street style kombineres med Ellesses italienske rødder fra skisporten. Kollektionen består af rene og minimalistiske styles og er en helt unik sammensmeltning af to af vores mest populære brands, der henvender sig til både mænd og kvinder, fortæller Suzan Papuga, forretningschef i Magasin Aarhus.

 

Henter inspiration fra pisterne og afterski

Samarbejdet mellem Ellesse og Wood Wood er indbegrebet af moderne skiløb, da kollektionen er inspireret af stilarter fra pisterne og afterski. Kollektionen indeholder tekniske, monokrome styles i premium-stoffer med en cool farvepalet, der består af grønne og lilla nuancer.

Fra de italienske Alper: Ny eksklusiv Ellesse X Wood Wood-kollektion lander nu i Magasin

Til mændene består kollektionen af et lunt og stilfuldt træningssæt i fleece og en sporty nylonvest. Kollektionen har også et stærkt udvalg af unisex styles, herunder t-shirts, hættetrøjer og sweatshirts. Det er altså en kollektion, der henvender sig til begge køn, så der er ingen undskyldning for ikke at komme ned forbi Magasin i Aarhus.