Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fra fadøl til pita: Populære ‘røvere’ overtager ikonisk værtshus

a252f96869242a1a49f5c4b770ba887db79c229a-6000x4000-1-1024x683
Foto: De Fyrretyve Røvere

Efter måneders spekulationer er det nu afsløret, hvad der skal ske med lokalerne på Frederiks Allé, der tidligere husede den legendariske Hunters Pub.

Det skriver Århus Stiftstidende.

De populære brødre Ahmed og Anas Amin, der står bag De Fyrretyve Røvere, overtager nemlig lokalerne og rykker ind med et nyt koncept i større omgivelser allerede til maj.

Mere plads og nye muligheder

Ahmed Amin fortæller til Århus Stiftstidende, at det nye sted vil tilbyde noget, kunderne har efterspurgt længe: mulighed for at sidde ned og nyde deres mad.

“Nogle fravælger os, fordi vi ikke har plads til spisende gæster. Nu får vi mulighed for at tilbyde siddepladser, så gæsterne kan spise i restauranten. Det er også hyggeligt for os, at der kommer siddende kunder,” siger Ahmed Amin til Stiften.

De nuværende lokaler på Frederiks Allé og Niels Juels Gade har ofte lange køer, og brødrene glæder sig over at kunne tilbyde langt bedre forhold for deres mange kunder.

Nyt menukort og udvidede åbningstider

Når De Fyrretyve Røvere åbner på adressen til maj, bliver det med et opgraderet menukort.

Den ikoniske pita forbliver, men brødrene lover, at der kommer nye retter og spændende varianter.

“Vi arbejder på at udvikle menukortet, men det er endnu for tidligt at sige præcis, hvad vi vil tilbyde,” forklarer Ahmed Amin til Stiften.

Åbningstiderne bliver også udvidet, så gæsterne fremover kan kigge forbi til frokost – noget der ikke tidligere har været muligt.

Samtidig med flytningen arbejder de to brødre på en større plan for deres forretning. Der er allerede lagt op til, at deres lille pitabiks på Frederiks Allé skal laves om til et pizzeria, mens deres butik på Trøjborg bevares. Røvernes Pizza på Frederiksbjerg Torv er desuden sat til salg.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.