Fra fag- til hovedentreprise: Sådan adskiller entrepriseformerne sig i moderne erhvervsbyggeri

Erhvervsbyggeri involverer typisk mange tekniske krav. En erhvervsbygning skal nemlig både kunne understøtte de gældende arbejdsgange og let kunne tilpasses, når en given virksomhed udvikler sig over tid. Særligt i forbindelse med opførelsen af for eksempel kontordomiciler, lagerbygninger og industrielle bygninger har valget af erhvervsbyggeriets entrepriseform en enorm betydning for projektets økonomi, tidsplan og ansvarsfordeling. Og virksomhedens ledelse bør altid sørge for at kende forskellene på de forskellige entrepriseformer, før selve byggeprojektet igangsættes.

Fagentreprisen

Der findes grundlæggende set tre typer entreprise inden for moderne erhvervsbyggeri: Fagentreprise, hovedentreprise og totalentreprise. Hver entrepriseform har sine egne kendetegn, styrker og svagheder. Den rette type afhænger typisk af projektets kompleksitet, af bygherrens interne ressourcer og af den ønskede grad af kontrol og overblik fra virksomhedens side.
Fagentreprisens største styrke er, at bygherren – typisk en repræsentant fra virksomheden – har en stor grad af indflydelse på et detaljeret niveau i byggeprocessen. Denne entrepriseløsning kræver betydelige interne ressourcer, fordi bygherren skal have mulighed for at kunne indgå aftaler med hver af de enkelte faggrupper, som er involveret i byggeprojektet. Fagentreprise er mest udbredt ved mindre eller meget specialiserede projekter.

Hovedentreprisen

Hovedentreprisen kendetegnes ved, at byggeprojektets bygherre indgår separate aftaler med for eksempel arkitekter og ingeniører, mens selve udførelsen samles hos en hovedentreprenør, der administrerer projektets håndværkere. Ved denne entrepriseform skal bygherren tidligt kunne tage stilling til forskellige løsningsmodeller, og dertil kræver hovedentreprisen, at bygherren har ressourcerne til løbende at kunne håndtere kontakten med flere forskellige parter. Hovedentreprisen er som regel vejen frem, når erhvervsbyggeriets funktion, areal og tekniske behov kan kortlægges fra starten. Er der en forventning om, at projektet kommer til at kunne ændre sig markant undervejs, vil totalentreprisen ofte være et bedre valg.

Totalentreprisen

Totalentreprisen har indtil nu været særligt udbredt på Fyn, i Jylland og i lignende geografiske områder uden for Danmarks hovedstadsområde. Årsagen er, at der i disse egne ofte sker mere funktionsdrevet erhvervsbyggeri, og at mindre virksomheder, der befinder sig langt fra storbyerne, som regel har begrænsede interne byggeressourcer.
Totalentreprisens største fordel er, at én hovedentreprenør er ansvarlig for hele byggeprocessen, inklusive kontakt med underaktører, indledende projektering og den endelige udførelse. Ved totalentreprisen er der et gennemgående fokus på helhedsløsninger og en effektiv processtyring. For virksomheder, der hverken har ekspertisen eller ressourcerne til at holde overblikket over en kompleks byggeproces, er totalentreprisen ofte den mest fordelagtige løsning.

Den rette entrepriseform  

Forskellene på de tre entrepriseformerne kommer særligt til udtryk i, hvordan ansvaret, risikostyringen og beslutningerne i forbindelse med erhvervsbyggeriet fordeles. Virksomheder, der gerne vil involveres i selv mindre beslutninger angående byggeriet, vælger ofte fag- eller hovedentreprisen. Virksomheder, der prioriterer fortsat at kunne koncentrere deres interne ressourcer om kerneopgaverne, vil typisk lade en totalentreprise danne rammerne for projektet.

Mens fagentreprisen ikke er helt lige så udbredt som de to andre entrepriseformer, udbyder mange entreprenørvirksomheder både hoved- og totalentreprise.  Uanset hvilken løsning du hælder til, er det altid en god idé at tage en snak med den valgte entreprenørvirksomhed om, hvilken entrepriseform, der bedst kan dække jeres behov ved erhvervsbyggeri.