Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild vækst i Aarhus: Madklubbens nyeste koncept, Frankies Pizza, åbner i Aarhus

Af Line Ingwar Karlsen

Primo marts 2019 slår Frankies endnu engang pizzadørene op til stenovnsbagte pizzaer med perfekt crust, iskolde øl, kander med lækre cocktails og plads til alle – denne gang i Aarhus. Frankies i Aarhus bliver i øvrigt den tredje af sin slags, og konceptet er dermed allerede gennemtestet til århusianerne. Frankies åbner på Mejlgade 45, 8000 Aarhus C og har plads til 140 spisende gæster.

 

Frankies er en pizza joint, som byder både på helt nytænkte pizzaer med alt fra sort trøffel og pimientos de padron (semi-stærk peberfrugt) til meatballs og oksecuvette, men også gamle pizzaklassikere med nytænkte twists, hvor man blandt andet har opgraderet en trist dåseananas til en spicy ananaschutney.

Vild vækst i Aarhus: Madklubbens nyeste koncept, Frankies Pizza, åbner i Aarhus

Rejsen har været lang, og de fire partnere i Frankies Pizza, Lars Bertelsen, Christopher Haar, Martin Alf og Nils Petter Bro, har være land og rige rundt i den gode smags tjeneste for blandt andet at finde opskriften på den helt perfekte pizza crust.

 

”Frankies er vores bud på en pizza joint, der har plads til alle, der elsker stenovnsbagt pizza. Vi sætter desuden uformel og hyggelig stemning, god musik, iskolde øl og cocktails i højsædet,” lyder det fra partnerne. Og så er konceptet i øvrigt let differentieret fra Madklubbens velkendte koncept med tre retter til en skarp pris.

 

En festlig aften til en flot pris

Med konceptet ’Frankies Feast’ er der lagt i ovnen til en dekadent aften. For 350 kroner kan man spise al den pizza, og drikke alle de cocktails og den vin, man lyster. Frankies Feast varer i halvanden time, og børn op til og med 11 år spiser med og drikker alt den sodavand, som de kan rumme, for 150 kroner.

Vild vækst i Aarhus: Madklubbens nyeste koncept, Frankies Pizza, åbner i Aarhus

Pizzaerne kan desuden fås med bund af glutenfrit mel, og det er naturligvis også muligt blot bestille en enkelt pizza og en efterfølgende dessert. Pizzaerne koster fra 80 kroner, og du kan slukke tørsten fra 20 kroner med filtreret vand med eller uden bobler.

Vild vækst i Aarhus: Madklubbens nyeste koncept, Frankies Pizza, åbner i Aarhus

Aarhusianerne kan også bestille sine pizzaer og hente dem i restauranten som take away, og ganske snarligt vil det også være muligt at få leveret Frankies pizzaer til døren.

Vild vækst i Aarhus: Madklubbens nyeste koncept, Frankies Pizza, åbner i Aarhus

Gæsterne kan i øvrigt forvente en restaurant med rå, funky og farverige detaljer, og hvis man ikke kan vente til åbningen i Aarhus, er Frankies Pizza åbent på Østerbro og Nørrebro i København.

 

Restauranten har plads til 140 spisende gæster, har åbent tirsdag til og med søndag fra kl. 17.00 og vil være at finde på Mejlgade 45, 8000 Aarhus C (eller på egen adresse, hvis man hellere vil tage maden med hjem).

 

Yderligere information kan findes på restaurantens hjemmeside, som løbende opdateres med alle væsentlige nyheder

Vild vækst i Aarhus: Madklubbens nyeste koncept, Frankies Pizza, åbner i Aarhus

 

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien