Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Rødt flag: Fraråder at bade ved Aarhus-strand

Af Jonathan Sten Drivsholm

Weekenden og særligt søndag var en våd omgang.

Men selvom mandag morgen har budt på mere klart vejr og nogen sol, så skal du være varsom med at hoppe i bølgen blå.

Det frarådes nemlig netop nu at bade ved kyststrækningen i den sydlige ende af byen.

Af badevand.dk fremgår det, at der i øjeblikket er rødt flag ved Varna og Ballehage.

Det er med andre ord en rigtig god idé at blive på land begge steder.

Til gengæld skulle der ikke være noget i vejen for at bade ved bl.a. Blommehaven, Tangkrogen, Aarhus Ø, Den Permanente og Bellevue.

Tjek vandkvaliteten efter regnvejr

Det er anden mandag i træk, badning frarådes ved kyststrækningen i området ved Marselisborg.

Da det røde flag i sidste uge blev hejst, var det ligeledes en regnfuld søndag, der var årsagen.

Det er generelt altid en god idé at tjekke vandkvaliteten efter dage med meget regn.

Det kan du gøre løbende lige her

Del artikel

Andre læser også