Gør et kup: Frederikshøj sætter inventar på auktion

Aarhus’ eneste tostjernede Michelinrestaurant gennemgår i disse dage en større forvandling.
Mens renoveringen er i fuld gang, står lokalerne på Oddervej gabende tomme – og faktisk har du i øjeblikket mulighed for at købe nogle af de møbler, der førhen spillede en stor rolle i indretningen på Frederikshøj.
Det skriver Århus Stiftstidende.
Restauranten har nemlig sat alt fra 7’er-stole og Verner Panton-lamper til toiletskåle på auktion, så alle og enhver kan gå ind og byde.
For tiden er Frederikshøj-teamet på Maldiverne, hvor de driver en pop up-restaurant, men når de vender tilbage til Aarhus, vil forvandlingen være total.
Ikke nok med, at lokalerne renoveres for millioner – så godt som al inventar udskiftes også.

På den igangværende auktion finder du som nævnt alverdens designklassikere.
Eksempelvis en Ox Chair-lænestol, 7’er-barstole, læderstole fra Verner Panton og væglamper fra samme designer.
Læs også: Skal løfte oplevelsen: Stjernekok bliver driftschef for tre Aarhus-restauranter Auktionen slutter 28. februar kl. 13:00. Du kan gå på opdagelse lige her
Frederikshøj ventes at slå dørene op til de nye rammer på Oddervej i løbet af foråret 2025.