Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Frem med pindene: Nordisk Film inviterer til strikke-bio

Af Freja Dumont

Håndarbejde med garn har virkelig fået en revival.

Især coronatiden satte gang i danskernes behov for at fordybe sig i diverse strikke- og hækleprojekter.

Og det er en bølge, som Nordisk Film Biografer gerne rider med på.

Onsdag den 3. maj og fredag den 2. juni inviterer biografen på Trøjborg i hvert fald til, at du pakker pindene og tager dem med i biffen.

Oscar-nomineret drama og strik

Til StrikkeBio vises det belgiske drama ‘Close’ samt den danske film ‘Toves værelse’ med en smule lys i salen, så du ikke taber maskerne.

t

Close handler om de to uadskillelige bedste venner Leo og Remi, der har et tilsyneladende ubrydeligt bånd. 

Dog kommer der skår i glæden, da drengene begynder i skole igen. Lige pludselig får drengenes intense venskab får opmærksomhed fra de andre elever, og ondsindede kommentarer sætter nu drengenes tætte forhold på prøve.

‘Close’ vandt både Grand Prix-prisen ved Cannes Filmfestival 2022, og blev i 2023 Oscar-nomineret i kategorien Bedste Internationale Film. 

Filmen ‘Toves værelse’ handler om den berømte danske digter Tove Ditlevsen og hendes stormfulde ægteskab med Ekstrabladets chefredaktør Victor Andreasen.

Hvad: Strikkebio m. ‘Close’ og ‘Toves Værelse’
Hvor: BioCity Trøjborg
Hvornår: Den 3. maj og 2. juni

Over en dag følger vi parrets intense, ondskabsfulde og særdeles velartikulerede magtkampe, da den yngre og stadigt håbefulde forfatter Klaus Rifbjerg kommer til frokost.

Køb billetter til eventet her.

Del artikel

Andre læser også