Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Trist nyt: Fremadstormende band aflyser udsolgt Aarhus-koncert

Af Jonathan Sten Drivsholm

Du har nærmest ikke kunnet tænde radioen det seneste år uden at høre mindst en af Blæsts sange.

Det fremadstormende band, der i september vandt prisen for årets radiohit til P3 Guld med sangen ‘Juice’, skulle have brugt resten af året på at gå sejrsgang i hele landet, men det er nu afblæst.

I et opslag på Instagram meddeler Blæst, at de aflyser alle koncerter resten af året.

”Kære alle. Tak for alle de søde beskeder, vi har modtaget i løbet af den sidste måned. Det har varmet. Vi har det bedre. Men vi har stadig brug for mere tid til at komme os.

Derfor bliver vi nødt til at aflyse sidste del af vores ‘Stiv Kuling’ tour. Vi er virkelig kede af at skuffe de mange mennesker, der har købt billetter og har glædet sig til de nu aflyste koncerter.

Vi glæder os meget til at se jer igen i det nye år,” skriver bandet.

Ikke planer om ny dato

Dermed er den udsolgte Blæst-koncert på Radar i Aarhus, som skulle have fundet sted 15. december, også aflyst.

Det bekræfter Radar på sin hjemmeside, hvor spillestedet meddeler, at der ikke er planer om en ny dato, og at alle billetter derfor vil blive refunderet af Yourticket.

Blæst aflyste først alle koncerter mellem 19. oktober og 20. november pga. stress.

Nu står det altså klart, at de har spillet deres sidste koncert i 2022, fordi bandet stadig arbejder på at komme sig.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.