Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Rykker ind i kendte lokaler: Kæmpe outdoor-univers åbner midt i Aarhus

brobjerghus-oestergade-1-aarhus-friluftsland-1024x614
Butikken åbner på Østergade 1.

Skal man udpege en hovedgade for friluftsentusiaster i Aarhus, så kan der vist ikke være nogen tvivl.

I Østergade ligger outdoor-butikkerne nærmest side om side, og snart bliver gaden endda en stor en af slagsen rigere.

Friluftsland lukker nemlig sin nuværende butik, der strækker sig over tre etager i nummer 30, men det sker blot for, at kæden kan slå dørene op til et spritnyt outdoor-univers længere oppe ad gaden.

Butikkens nye adresse bliver Østergade 1. Det bekræfter Ken Wong Eilersten, regionschef hos Friluftsland, overfor MigogAarhus.

“Vi flytter den nuværende butik, så butikken i Østergade 30 lukker, når de nye lokaler står klar. Med den nye lokation får vi en masse spændende nye muligheder.

Vi kommer til at få en butik i ét plan, modsat de tre etager vi har i dag. Det gør det nemmere for kunderne at danne sig et overblik og nemmere at komme rundt, især for gangbesværede og kunder med barnevogne,” fortæller han.

Masser af små afdelinger

Dermed står det klart, at Friluftsland overtager lokalerne i Brobjerghus, der har stået tomme, siden Ønskebørn lukkede.

Rykker ind i kendte lokaler: Kæmpe outdoor-univers åbner midt i Aarhus
Foto: Friluftsland

Butikslokalerne på Østergade 1 er bl.a. kendetegnet ved at have en del søjler, og dem bliver der ikke pillet ved.

“Vi fjerner ikke nogen af dem, men i stedet udnytter vi dem til at skabe en masse mindre rum i butikken. Så når man fx skal have en ny vandrerygsæk, en ny sovepose eller at par klatresko, så er der et dedikeret rum/univers til det. 

Af andre fede features vil der bl.a. være en teststation til liggeunderlag/soveposer, en endnu større klatrevæg og en forbedret vandresti,” lyder det videre fra Ken Wong Eilersten.

Tager den skridtet videre

På facaden i stueetagen af Brobjerghus reklameres der allerede nu med, at “byens største outdoor-butik” er på vej – og at man bl.a. kan glæde sig til en Fjällräven shop-in-shop.

“Alle vores andre butikker i Danmark har en Fjällräven shop-in-shop, og nu får Aarhus-butikken endelig en, men vi tager den skridtet videre og laver det sådan, at den kommer til at have sin egen dedikerede indgang.

På den måde bliver det nærmest to butikker i én,” forklarer Ken Wong Eilersten.

Den nuværende Friluftsland-butik på Østergade 30 har ligget der i over 20 år.

Outdoor-kæden åbnede sin første butik i Aarhus i 1987.

Med den nye placering håber Friluftsland at kunne inspirere endnu flere til at komme ud og nyde naturen. Datoen er endnu ikke fastlagt, men meldingen er, at den nye butik åbner til sommer.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.