Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Frisk fra havet: Årets fiskeauktion i Ridehuset

Af Jan L. Pedersen

Der er ikke mange steder tilbage at købe helt friskfanget fisk i Aarhus, men på byens gamle fiskerihavn ligger ét af stederne. Og igen i år rykker P. Clausens Fiskehandel ind i Ridehuset til en festlig event.

 

Lørdag den 7. september kommer landets ældste fiskehandel forbi med helt friskfangede fisk – udvalgt af førstemand Jakob Clausen. Udvalget bliver bestemt af dagens fangst, men Clausen forventer at sætte bl.a. makrel, kulmule, torsk, mørksej, kuller, rødspætter og pighvar under hammeren.

 

Festligt og folkeligt

Sådan foregår det ikke til daglig i P. Clausens Fiskehandel på den gamle havn i Aarhus, men denne lørdag skal det være lidt festligt og folkeligt. Og derfor begynder buddene på bare 1 kr. pr. fisk.

 

Clausens Fiskehandel blev grundlagt i 1888 af Poul Clausen, og siden er forretningen på Fiskerivej 4 gået i arv generation efter generation. 

 

Masser af street food

 

Auktionen afholdes i samarbejde med Aarhus Mad & Marked, som specialiserer sig i street food og markedsstemning.

 

Mad & Marked er innovativ og fleksibel med sine street food-trucks og ruller ud, når der er noget at rulle ud efter. Og det bliver der, når hammeren svinges ved auktionen i Ridehuset den 7. september.

 

 

Fiskeauktion

Ridehuset

8000 Aarhus C

Lørdag den 7. september kl. 15

 

 

Clausens Fiskehandel

Fiskerivej 4

8000 Aarhus C

Tel. 86 12 42 80

www.clausensfiskehandel.dk

Mandag – fredag kl. 8.00-17.30

Lørdag kl. 7.00-13.00

Dag til dag-levering i hele Aarhus via webshop

 

 

Aarhus Mad & Marked

Jægergårdsgade 164a

8000 Aarhus C

www.madogmarked.dk

 

 

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.