Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Guldfest gik over gevind: Fyrværkeri affyret mod politiet i Aarhus

Fyrværkeri ved Hermans Sallings Plads. Foto: Presse-fotos.dk
Fyrværkeri ved Hermans Sallings Plads. Foto: Presse-fotos.dk

Op mod 55.000 var søndag aften samlet til guldfest i Aarhus på tværs af Ceres Park Vejlby, Tivoli Friheden og Tangkrogen.

AGF’s første mesterskab i 40 år blev i den grad fejret til den helt store guldmedalje – og for nogle gik festen for vidt.

Det fortæller Brian Voss Olsen, politiinspektør ved Østjyllands Politi, i et interview med TV 2 her til morgen.

Han understreger først og fremmest, at politiet har haft travlt i aften og nat, men at det overordnet set er forløbet rigtig fint.

Efter den store guldfest på Tangkrogen sent i aftes var slut, gik guldfesten over gevind for en mindre gruppe.

Østjyllands Politi blev kaldt ud til havnen i det centrale Aarhus, hvor der var lige lovligt meget gang i løjerne.

Guldfest gik over gevind: Fyrværkeri affyret mod politiet i Aarhus
Fyrværkeri ved Hermans Sallings Plads. Foto: Presse-fotos.dk

“Omkring 00.30 fik vi anmeldelser om, at der var en del fyrværkeri på Honnørkajen. Der var vi nødt til at sætte ind, og vi beslaglagde faktisk rigtig meget fyrværkeri.

Desværre blev der også affyret fyrværkeri mod politiet,” siger politiinspektør Brian Voss Olsen til TV 2.

Billeder fra Herman Sallings Plads viser, at der også her blev affyret heftige mængder fyrværkeri foran et stort politiopbud i nattetimerne.

At dømme ud fra billederne måtte Østjyllands Politi gribe ind og beslaglægge en del krudt på stedet.

Østjyllands Politi oplyser i døgnrapporten, at ingen betjente kom til skade ved episoden.

Heraf fremgår det også, at betjentene beslaglagde en del kilo fyrværkeri, og mens de gik væk med det, blev en af dem sparket på kroppen af to mænd.

Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere for at finde frem til gerningsmændene. 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.