Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gårdhaven er åben: Kom til frokostjazz hos hyggelig vinbar i Aarhus

Af Freja Dumont

Arbejdet med at gøre Jysk Vin Vinbar’s gårdhave sommerklar er veloverstået, og nu kan man igen tage plads i vinbarens hyggelige, lukkede brostensbelagte gårdhave. 

Måske husker du den historiske KPs gård fra tiden, hvor Jacob’s BarBQ serverede masser af mad og øl og da det var muligt at besøge Pianobaren?

Hyggen finder du stadigvæk, og i dag er det muligt at få fantastiske vine, snacks, sardiner og lækre tapasanretninger, som bl.a. kan indeholde oliven, ost, pølse, lufttørret skinke og specialbrød. Du finder også et udvalg af sodavand og øl fra italienske Baladin.

Eftermiddags- og aftensolen lander direkte på udendørsarealet, hvor kæmpeparasollerne, med lys og varme, giver mulighed for at forlænge de skønne sommeraftener nogle timer. 

Adgang til gårdhaven foregår gennem vinbaren, og kan ikke ses fra Vestergade.

Gårdhaven er åben: Kom til frokostjazz hos hyggelig vinbar i Aarhus

Åbningen fejres med et vildt tilbud!

For at fejre åbningen og det gode sommervejr, byder Jysk Vin Vinbar på et lækkert glas mousserende vin fra østrigske Weingut Bründlmayer til kun 65 kroner.

Brut Rosé, Reserve viser intense og elegante aromaer af jordbær, røde æbler, fersken og en underliggende mineralitet, og der er tale om en sprød rosé, der præsterer på niveau med god Champagne.

Frokost Jazz i vinbaren

I Aarhus Festuge afholdes der Frokost Jazz i vinbaren.

Her får vinbaren besøg af jazzkvartetten JAZZ PÅ FØRSTE, som vil spille jazzede ballader, swing og bossanova i egne fortolkninger.

Arrangementet finder sted i den hyggelige brostensbelagte gårdhave lørdag den 31. august kl. 13.00-15.30 såfremt vejret tillader det.

Gårdhaven er åben: Kom til frokostjazz hos hyggelig vinbar i Aarhus

For at sikre dig en plads, bør du reservere bord på tlf. 6144 1044 eller pr. mail kontakt@jyskvinvinbar.dk

Flere gange om måneden arrangeres der også LIVE musik, vinsmagninger og andre spændende aktiviteter. 

Hold dig orienteret om disse arrangementer lige her.

Gårdhaven er åben: Kom til frokostjazz hos hyggelig vinbar i Aarhus

Jysk Vin Vinbar tilbyder også virksomhedsarrangementer og privatarrangementer for små og store grupper, hvor det er muligt med eksempelvis en vinsmagning og forskellige anretninger.

Kontakt Jysk Vin Vinbar på tlf. 6144 1044 eller kontakt@jyskvinvinbar.dk for at drøfte mulighederne. 

Du behøver ikke vide noget om vin for at besøge Jysk Vin Vinbar, for de dygtige vintjenere står altid klar til at finde vine der falder i din smag.

Vinkortet indeholder mere end 400 forskellige vine, hvoraf minimum 160 af disse, kan købes på glas.

Del artikel

Andre læser også