Ny grafik i Aarhus: Særlige zoner markeres i byens gader

“Vi brænder 21 nye grafikker i midtbyens cykelgader,” skriver Aarhus Kommune på Facebook.
I byens cykelgader er kørebanen først og fremmest til cyklister, og det skal nu markeres tydeligere.
Derfor er Teknik & Miljø rykket ud med gasbrænderen for at pryde gaderne med nye grafikker, der illustrerer, at der er tale om en cykelzone.
En cykelgade vil sige, at bilisten er gæst og skal tage ekstra hensyn til cyklisterne.
Biler må altså gerne køre i gaderne, men de skal indordne sig efter cyklisterne.
Derfor er alle cykelgader også 30 km/t-zone, mens cyklister må køre ved siden af hinanden.
I Aarhus er der både cykelgader i midtbyen, uden for Ringgaden og i Uniparken.
Her kan du se, hvor du finder cykelgaderne i Aarhus:
