Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kaos foran Bøgescenen: Gæster blev mast under The Minds of 99

1786222384-kasper-hornbaek_2-5-1-1024x683
Foto: Smukfest

Der var dømt folkefest i Bøgeskoven, da The Minds of 99 lørdag aften gik på scenen.

Men for nogle festivalgæster blev koncerten en knap så festlig oplevelse.

For da tusindvis af mennesker strømmede mod Bøgescenen, blev presset på pladsen flere steder så voldsomt, at gæster følte sig mast.

Og Smukfest måtte gribe ind. Det skriver Smukfest i en pressemeddelelse.

Omkring 38.000 mennesker havde ifølge festivalen samlet sig på Bøgepladsen for at opleve det populære danske band. Det gjorde The Minds of 99 til årets helt store publikumsmagnet.

Men allerede omkring koncertens start opstod der problemer.

Et stort rykind fra blandt andet Torvet og Lysningen sendte pludselig endnu flere mennesker mod Bøgepladsen. Det gav et massivt pres i området omkring nogle af barerne i den sydvestlige del af pladsen.

Her blev omkring ti gæster ifølge Smukfest klemt så voldsomt, at frivillige måtte hjælpe dem over baren og ind bagved.

Det var en oplevelse, der forskrækkede både gæster og frivillige, fortæller Smukfests sikkerhedschef Thomas Rydahl.

»Der var nogle få, der oplevede for stort pres, og det tager vi selvfølgelig alvorligt.«

Måtte lukke indgangen

Det var ikke kun ved barerne, at menneskemængden gav udfordringer.

Den enorme tilstrømning betød også, at Smukfest måtte regulere adgangen til Bøgepladsen. Gæster blev på et tidspunkt afvist ved hovedindgangen, fordi der ganske enkelt var fyldt op foran Bøgescenen.

Sikkerhedsfolk arbejdede samtidig på at få fordelt publikum bedre rundt på festivalpladsen.

Også fra scenen blev der reageret på situationen.

Efter de første tre numre bad forsanger Niels Brandt publikum om at passe godt på hinanden. Det skete efter aftale med festivalens sikkerhedsfolk.

Og herefter forløb resten af koncerten uden yderligere problemer, oplyser Smukfest.

Festivalen understreger samtidig, at ingen kom til skade under koncerten.

Men episoderne bliver taget alvorligt, og Smukfest opfordrer derfor gæster, der oplevede at blive klemt eller på anden måde havde en ubehagelig oplevelse under koncerten, til at tage fat i festivalens personale.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.