Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

GAFFA-prisen 2021: To nye navne fuldender programmet

Af Freja Dumont

Alle musikinteresserede danskere kan godt begynde at glæde sig til den 4. marts.

Fejring af musikken bliver mere og mere tiltrængt, jo længere ind i vinteren, vi kommer.

Men fortvivl ej. Foråret er på vej, og det samme er GAFFA-Prisen 2021, hvor både Benjamin Hav og Jung fuldender et i forvejen stærkt lineup, melder GAFFA nu om i en pressemeddelese.

Showet sendes på TV2 Zulu og TV2 Play, så uanset om der må lukkes et mindre publikum ind i Store Sal i Musikhuset Aarhus eller ej, så kan du følge med hjemmefra, når aftenens vært Thomas Skov uddeler de eftertragtede GAFFA-Priser. Igennem showet vil syv ekstraordinære livenavne sætte alt ind på at underholde alle jer, der kigger med derhjemme.

GAFFA-prisen 2021: To nye navne fuldender programmet

Benjamin Hav

Som solo-artist har Benjamin Hav allerede vist sit værd i albumformat. Hele to styks blev det til i 2020.

Vi vidste allerede, at han var en gudsbenådet lyriker fra Benal-æraen, men at niveauet skulle forsætte med at være så uhørt højt var ikke selvskrevet.

Havs flow, publikumstæft og generelle genialiteter har, med et par enkelte undtagelser, været parkeret i livesammenhæng på grund af den allestedsnærværende corona. GAFFA-Prisen bliver derfor en gylden mulighed for at opleve en af Danmarks allerbedste performere live, når vi præsenterer Benjamin Hav.

Jung

“Det er med popsange, som det er med forelskelse: Nogle gange så er den der bare. Put den følelse i 10. potens, og du får Blitz.” Sådan skrev Gaffas anmelder, da hun kvitterede med seks stjerner til Jungs debutalbum.

Trods de mange associationer til en svunden tid har den hverken været en karikatur eller et benspænd. Den er motoren for Jungs særegne DNA, der tankes op i datid og fuldendes i nutid. Jungs opskrift på musik anno 2020 har taget Danmark med storm, så glæd dig til at opleve en vaskeægte popsensation live.

De øvrige optrædende til GAFFA-Prisen 2021 tæller Hugorm, Arlo Parks, Baest, Dopha og Greta.

GAFFA-Prisen er læsernes pris, og der kan stemmes indtil den 12. februar. Der er derfor rig mulighed for at gøre sin indflydelse gældende.

Hvor: Musikhuset Aarhus
Hvornår: Torsdag den 4. marts 2021
Værter: Thomas Skov og Carsten Holm
Livenavne: Benjamin Hav, Jung, Hugorm, Arlo Parks, Baest, Dopha og Greta

Del artikel

Andre læser også