Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gaijin Ramen: Ny Ramen-restaurant og takeaway åbner i Nørregade

Af Jan L. Pedersen

På Nørregade 16, 8000, Aarhus C er de to kokke Emil Fisker på 27 år og Benjamin Veje som er 29 år gammel, ved at forvandle den tidligere pizzabar, Pinocchio, til en længe ventet Ramen-bar. Hvor der i København de seneste år er åbnet den ene ramen bar efter den anden, har der været meget lidt i Aarhus, men ikke særlig meget længere. Til september åbner Gaijin Ramen. Den præcise åbningsdato er ikke udmeldt endnu.

 

 

Efter en inspirationstur til Japan

Drømmen om at åbne en ramen-bar har for de to kokke-kammerater været flere år undervejs. Drømmen hart ført dem på en inspirationstur til Japan, hvor de ville lære ramen håndværket fra de lokale sensei’s. Til deres overraskelse blev de mødt med krydsede arme og et stort rungende ”NO” da de via tegnsprog forsøgte at insinuere, at de kunne hjælpe til i deres køkkener. I stedet blev månederne i Japan brugt til at smage en masse forskellig ramen og gyozaer, som efter hjemkomst til Aarhus, har givet dem et solidt fundament for at kreere de helt rigtige opskrifter til menuen. 

 

”Den fremmede” og ”Den udefrakommende”

Navnet Gaijin er også et resultat fra selvsamme tur. Gaijin betyder ”den fremmede” og ”den udefrakommende”, som netop var det de to kokke blev kaldt af de japanske kokke i Tokyos små gader. Nu er de to Gaijin kokke klar til at vise aarhusianerne hvordan hybriden af japanske og nordiske madtraditioner skal smage. 

 

Alt er hjemmelavet

Menukortet vil være ganske enkelt og bestå af simple/enkle ramensupper med håndlavede nudler og forskellige slags gyoza’er som er japanske dumblings med fyld. Enkelhed og respekt for de japanske traditioner er et af drengenes varemærker. Derudover vil man kunne købe japanske øl og sake, en japansk brændevin, til de friske. 

 

Gaijin Ramen: Ny Ramen-restaurant og takeaway åbner i Nørregade

 

Emil og Benjamin kommer som tidligere køkkenchefer hos henholdsvis Mash og Åland i Aarhus, og har oven i hatten erfaring fra flere prominente restauranter i New York. De er således blandt de seneste aarhusianske talenter i den gastronomiske opblomstring i Aarhus. 

 

Gaijin Ramen: Ny Ramen-restaurant og takeaway åbner i Nørregade

 

Lige nu knokler de to kokke med at gøre lokalerne klar til september, hvor de er en smule ude på dybt vand, når det kommer til de mange opgaver, der er i at gøre lokalet klar. Emil og Benjamin glæder sig i stedet til at komme i kokketøjet og bag gryderne igen og invitere aarhusianerne indenfor i deres fælles ramen-bar. 

 

Gaijin Ramen

Nørregade 16
8000 Aarhus C

 

 

 

Del artikel

Andre læser også