Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Anmeldelse: Gamle hits skabte gigantisk dansefest i Friheden

Foto: Nicklas Jakobsen
Foto: Nicklas Jakobsen

Sensommerens største popbrag.

Det var, hvad der stod på menuen lørdag aften, hvor to af dansk musiks mest toneangivende navne siden slutningen af 1990’erne skulle fyre op under Tivoli Friheden.

Missionen lykkedes sådan set for begge parter, men koncerterne afslørede også, at Burhan G. og især AQUA har deres bedste tid bag sig.

Ude på ballade

Der var ellers flot fremmøde på plænen i Friheden, da Burhan G tog hul på festlighederne, kort efter klokken havde slået 20:00.

Iført læderjakke og brede bukser gjorde han sin entré på scenen, hvor han var flankeret af to dansere samt et velspillende band.

Vi var ikke mange numre inde, før Burhan proklamerede, at han var “ude på ballade i aften” og sikrede sig, at det samme var tilfældet for folkehavet foran scenen.

Ballader var der i hvert fald nok af.

Anmeldelse: Gamle hits skabte gigantisk dansefest i Friheden
Foto: Nicklas Jakobsen

Efter en ret så jappende start, hvor det ene nummer for hurtigt gled over i det næste stemplede publikum ind på hittet ‘Karma’, og det samme gjorde Burhan i sine vers, mens han agerede hypeman i de momenter, hvor L.O.C ‘s stemme bragede ud af højttalerne.

Tættere på publikum

Efter det blev tempoet trukket ud af koncerten for en stund.

Burhan skulle lige hilse på sine fans, hvilket han gjorde ved at tale direkte til udvalgte folk blandt publikum – bl.a. fik en polterabend og en 50-års fødselsdag et par ord med på vejen.

Det er i det hele taget sjældent, at man oplever så meget publikumskontakt under en koncert, og det skal hitmageren have point for, for det mindskede følelsen af autopilot.

Anmeldelse: Gamle hits skabte gigantisk dansefest i Friheden
Foto: Nicklas Jakobsen

Nu var det blevet tid til at tage os allesammen ‘Tættere på himlen’ med rigelige mængder elguitar og knap så meget tøj på.

Men også her gjorde Burhan G undervejs ophold for at tale direkte til sit publikum. Han gav sig til at læse anmeldelser op, der alle kredsede om hans tendens til at slikke sig om munden og tage sig i skridtet.

Hvorefter han smed læderjakken og stod tilbage i en stramtsiddende sort tanktop.

Charme, selvironi og masser af hits

I den mundering flexede han sine veltrænede overarme, tog sit til glitterbæltet og sang ‘Jeg vil ha’ dig for mig selv’ uden for alvor at overbevise vokalt – men publikum var med hele vejen til slutningen, hvor højre hånd forsvandt ned i bukserne.

Anmeldelse: Gamle hits skabte gigantisk dansefest i Friheden
Foto: Nicklas Jakobsen

Hitparaden fortsatte med ‘Din for evigt’ og ‘Mest ondt’ og et medley med gamle sange, inden hele plænen fik lov til at synge med på julesangen ‘Tinka’ denne sensommeraften, hvor temperaturen var lige i underkanten af 20 grader.

Burhan G havde efter eget udsagn lyst til at spille hele natten, men efter ‘Kalder mig hjem’, ‘Jeg’ i live’ og lidt over times show sagde han alligevel tak for i aften.

Man kan sige meget om manden og hans tendens til at rage sig i skridtet, men han har både charme, selvironi og et imponerende bagkatolog af hits, som de fremmødte i Friheden elskede at synge med på.

Anmeldelse: Gamle hits skabte gigantisk dansefest i Friheden
Foto: Nicklas Jakobsen

Imponerende sceneshow

I den halve time, der gik, fra Burhan og band forlod scenen, til Lene, René og Søren indtog den, voksede menneskemængden på plænen sig om muligt endnu større, mens mørket faldt på.

Det var udtryk for god planlægning, for det skulle snart viste sig, at AQUA havde taget det helt store sceneshow med.

Lysende podier inddelte scenen, og bag den flimrede en kæmpemæssig storskærm med afvekslende grafikker, der skulle understøtte musikken.

Det var imponerende at se på, men desværre lod det musikalske en del tilbage at ønske.

Anmeldelse: Gamle hits skabte gigantisk dansefest i Friheden
Foto: Nicklas Jakobsen

Bandet havde ellers koordineret outfits og var alle iklædt hvide dragter med glitter på, men alligevel var det som om, at de lidt for ofte var ude af sync med hinanden – og ikke mindst med musikken.

Dansefest over hele plænen

Det gjorde sig især gældende for ‘The First Lady 1’ i form af Lene Nystrøm, der kæmpede med at ramme både de høje toner og samme standard for tilstedeværelse på scenen, som Burhan G havde mestret kort tid forinden.

Især på ‘Turn Back Time’, hvor tempoet var trukket ud, fik det instrumentale lov til at fylde uforholdsmæssigt meget, mens lyden i forsangerens mikrofon virkede underligt lav.

Efterfølgende under ‘Be Happy’ forlod både hun og René Dif scenen for at mænge sig med publikum, men hvor Dif mest af alt brugte tiden dernede på at spejde ud over folkemængden gennem sine mørke solbriller, blev Nystrøms vokal kun endnu mere forstyrret.

Heldigvis blev det bedre henad vejen.

Anmeldelse: Gamle hits skabte gigantisk dansefest i Friheden
Foto: Nicklas Jakobsen

‘Doctor Jones’ satte for alvor fut under festen, og der blev danset fra forreste række og hele vejen ned til broerne, som forbinder koncertøen med resten af forlystelsesparken.

Dansefesten fortsatte, da scenen pludselig blev forvandlet til en stor DJ-pult med René Dif som centrum for lysshowet. Her fik han vist sine evner som hypeman, mens stroboskoplysene hamrede derudad, inden det hele endte i en kæmpe konfettiudløsning.

Varme mod slutningen

På ‘My Mamma Said’ tog Lene Nystrøm revanche med en hæderlig vokalpræstation, hvor hun endelig fandt vej til sine dybere registre.

Anmeldelse: Gamle hits skabte gigantisk dansefest i Friheden
Foto: Nicklas Jakobsen

Det er næsten 30 år siden, AQUA brød igennem på verdensplan med debutalbummet ‘Aquarium’, så måske er det bare et udtryk for tidens tand, at bandet skulle bruge en halv koncert på at spille sig varme.

Søren Rasteds blonde spikes er i hvert fald long gone, men det skal dog siges, at energien på scenen var ganske ungdommelig under de afsluttende numre.

Ingen stod stille til ‘Cartoon Heroes’, og der blev skrålet til den store guldmedalje, da koncerten nåede sit klimaks med kæmpehittet ‘Barbie Girl’.

Anmeldelse: Gamle hits skabte gigantisk dansefest i Friheden
Foto: Nicklas Jakobsen

Her kunne koncerten være sluttet med et brag, men nej… Vi skulle lige have to yderligere numre at gå hjem på.

Mange forlod dog koncertøen og vandrede mod udgangen, inden de sidste strofer af finalenummeret ‘Roses Are Red’ var spillet. Langt henad vejen havde publikums engagement ellers reddet en halvsløj sceneperformance.

“We Are The Ones Who’s Gonna Last Forever” sang AQUA på førnævnte ‘Cartoon Heroes’, og selvom koncerten havde sine højdepunkter, kan man godt stille sig tvivlende over for den påstand.

Ikke desto mindre fik publikum lige, hvad de var blevet lovet denne sensommeraften – der var dobbelt op på popbrag, Greatest Hits for alle pengene og langt de fleste havde utvivlsomt en fest.

Anmeldelse: Gamle hits skabte gigantisk dansefest i Friheden

Koncerterne i Tivoli Friheden fortsætter helt til september. I de kommende uger spiller bl.a Blæst, Gobs, Lamin og Dodo & The Dodos.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.