Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gammelknas og blåskimmel: Særlig burgerbar åbner i Aarhus


Der sker spændende ting i Trøjborgcentret i disse uger. Som den skarpe aarhusianer måske har bemærket, er et nyt burgersted ved at slå dørene op i lokalerne, hvor både Burger Shack og Garage Burger tidligere har haft til huse.

Det nye navn på facaden er Rare Burgery, og bag konceptet står tre venner fra trekantsområdet.

Elena Bucur, Anas Ayoubi og Ahmed Jallouli er navnene på trioen, som nu satser stort på deres burgerdrøm og tager den hele vejen til Smilets By.

Rare Burgery åbner officielt fredag den 4. april, hvilket tilfældigvis også er Anas’ 30-års fødselsdag.

“Så kommer der peber på både burgeren og dig,” joker Ahmed.

Humøret er højt, men ambitionerne er endnu højere. Rare Burgery vil ikke konkurrere på pris, men på kvalitet.

“Vi er ikke som de andre burgersteder. Vores priser er lidt højere, men det afspejler sig i råvarerne og smagen. Vi går ikke på kompromis med noget som helst,” forklarer Ahmed.

Kompromisløshed og høj kvalitet

Bag konceptet ligger en kompromisløs tilgang til råvarer. For eksempel bruger Rare Burgery peanutolie i stedet for almindelig fritureolie – et valg, der både skulle være sundere og give en bedre smagsoplevelse.

Derudover vil der ikke være den klassiske skive cheddarost i burgerne. I stedet kan kunderne forvente smagsoplevelser ud over det sædvanlige med oste som Gammel Knas, blåskimmelost og en blanding af de to.

Gammelknas og blåskimmel: Særlig burgerbar åbner i Aarhus
Anas Ayoubi, Elena Bucur og Ahmed Jallouli i Rare Burgerys endnu ikke færdigindrettede lokaler

“Når Gammel Knas smelter på en bøf, smager det helt fantastisk,” forklarer Anas Ayoubi, der vil stå bag kødgryderne.

Også selve burgerbøffen er noget særligt, som hver dag laves af friskhakket og 100 % græsfodret oksekød.

“Smagsmæssigt trækker det i en hel anden retning end de traditionelle burgere, og det vil du kunne smage med det samme.”

Danmarks bedste burger?

Rare Burgery er en videreudvikling af burgerkonceptet Brōed & Bōef, som startede i Vejle i oktober 2023.

Burgerne er allerede populære i Vejle, og flere kunder har udråbt burgeren til den bedste, de nogensinde har smagt. Også den virale madanmelder Casper Drømme har kåret den som Danmarks bedste.

“I bund og grund er Rare Burgery en rebranding af Brōed & Bōef” fortæller Elena, den del af trioen, der tager sig af branding og marketing.

Brōed & Bōef i Vejle lukker, men planen er at genåbne som Rare Burgery på et tidspunkt.

Spørgsmålet er nu, om aarhusianerne er klar til at smage en burger, der går i en helt anden retning end de traditionelle konkurrenter. Ahmed er dog ikke i tvivl:

“Når du først har smagt vores burger, vil du forstå, at det virkelig er den bedste.”

Rare Burgery åbner i Trøjborgcentret på Otte Ruds gade 4.april.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.