Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gastromé og Atrium: Laver gratis gourmet mad til sygepersonalet i Aarhus

Pressefoto-af-Soeren-Jakobsen-og-WilliamJoergensen_Gastrome_Foto_DavidBering-1024x447

De to aarhusianske michelinkokke Søren Jakobsen og William Jørgensen har i samarbejde med Claus Hommelhoff valgt at donere 150 middage til det aarhusianske sygehuspersonale, som tak for deres store indsats i disse dage.

 

Torsdag den 19. marts kan man hente gratis gourmetmad ude foran Hotel Royal, hvor maden tilberedes i Restaurant Atrium.

 

”Vi har de seneste dage kunne se, at de mennesker der arbejder nat og dag for at holde sygehus- og plejesektoren i gang, de har brug for et klap på skulderen. Derfor tilbyder vi dem 150 kuverter til fri afhentning torsdag eftermiddag,” forklarer Søren Jakobsen.

 

Med i initiativet er også den forholdsvis nystiftede forening CSR Aarhus, der er en hjælpeorganisation med det mål at gøre Aarhus til et endnu bedre sted. En af medstifterne er den aarhusianske forretningsmand Claus Hommelhoff.

 

Menuen, som personalet kan glæde sig til at spise, er en charcuterimenu med et udvalg af oste og pølser, dertil lidt surt og sødt samt sylt og sprødt.

”Det er mad, som vi normalt serverer i vores restauranter Gastromé og Atrium, så vi håber at de folk, der kommer forbi og henter det kan lide smagen,” siger Søren Jakobsen.

 

Det er helt op til folk selv, om de tager maden med ud til deres kolleger på arbejdspladsen, eller om man har brug for at hente aftensmad med sig hjem til familien, som man så kan nyde den med.

 

Maden skal bestilles i forvejen på telefon 31 13 77 22, og ved afhentning skal fremvises digitalt eller fysisk sundhedsfagligt ID. Det kan afhentes mellem kl. 14.00-19.00 foran Hotel Royal på Store Torv i Aarhus.

 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.