Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gastronomiredaktør om stjerneregn over Aarhus: “Vi har kun set toppen af isbjerget”

Af anders@sommersangdigital.dk

Redaktør for White Guide og gastronomiredaktør på Børsen mener begge, at Aarhus skal være stolt af de fire Michelin-stjerner.

 

“Aarhus skal være tilfreds.” Så enkelt er budskabet fra gastronomiredaktør på Børsen, Ole Troelsø, når det handler om de fire Michelin-stjerner, som Aarhus fik tildelt tidligere i dag, hvoraf Domestic i Mejlgade fik den første af slagsen, mens Substans, Gastromé og Frederikshøj alle beholder deres.

“Det er fuld fortjent, for Domestic blev lidt forbigået sidste år. Jeg kunne dog godt have ønsket, at Frederikshøj havde fået en ekstra stjerne. Jeg er heller ikke i tvivl om, at den ligger klar på affyringsrampen til at få en stjerne mere i fremtiden,” siger Ole Troelsø. Han synes også, at det er helt fair, at Hærværk og Pondus er blevet Bib Gourmand-restauranter igen i år.

 

Niveauet i Aarhus er steget markant

Redaktør for White Guide, Eva Helbæk Tram mener, at Aarhus på mad-siden har rykket sig markant gennem de seneste fem-seks år, og at vi kun har set toppen af isbjerget. “Det er ketchup-effekten, der er i gang: Der er blevet skabt et miljø i Aarhus, og det får de gode steder øjnene op for. Det her viser, at Aarhus kan være med helt fremme, og samtidig tiltrækker det også turisterne,” siger Eva Helbæk Tram og fortsætter: “White Guide har længe vidst, at niveauet er højt, og det er godt, at Michelin også har fået øje på det nu.”

 

Mejeriet på vej frem

Ifølge Eva Helbæk Tram er Mejeriet ved Vilhelmsborg i Mårslet på vej frem. “Vi er meget begejstrede for stedet. Det er helt sikkert en restaurant, vi holder øje med hos White Guide. Og Mejeriet kunne sagtens være en, der får udmærkelse i fremtiden,” siger hun.

Eva Helbæk Tram er ikke i tvivl om, at der er et stort potentiale i Aarhus fremover, og at vi formentlig kommer til at opleve en større diversitet i fremtiden på madfronten i Smilets By.

 

Del artikel

Andre læser også