Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Genåbnede Fætter BR lokker: Gode tilbud i weekenden

BR-1024x565

Fætter BR, som nu kontrolleres af detailgiganten Salling Group, er godt i gang med at rejse sig efter den økonomiske nedtur, der første til butikslukninger og massefyringer lige op til jul sidste år.

 

26 butikker over hele landet er i drift, og imens den nye ejer arbejder på at få en ny og bedre webshop i luften, lokker Fætter BR med oplevelser og tilbud i sine fysiske butikker. To af dem findes i Aarhus-området, nemlig i Bruuns Galleri og i Tilst.

 

Ny cykel med 25 procent rabat

Efter en enkelt lukkedag på St. Bededag lancerer de fleste Fætter BR-butikker et tilbud med 25 procent rabat på cykler. Tilbuddet kan benyttes lørdag, søndag og mandag – dog ikke i butikken i Bruuns Galleri. Her er der til gengæld tilbud på andre populære varer som Sylvanian Families, Schleich-figurer og spillet Treasure X.

 

Desuden minder Fætter BR om, at “gamle” sparemærker kan indløses frem til den 31. maj. Hvert sparemærke kan veksles til indkøb for 1 krone.

 

Til gengæld udleveres ikke nye sparemærker, og BR-kort kan ikke bruges i de genåbnede butikker. Gamle gavekort kan heller ikke længere bruges, men varer købt før kollapset kan fortsat byttes mod forevisning af kvittering.

 

Milliardgæld knækkede fætteren

Fætter BR kollapsede i december med en milliardgæld, der ikke kunne imødegås af et elendigt julesalg og en negativ egenkapital.

 

Et støvet image i de fysiske butikker og en ringe fungerende webshop fik en del af skylden – foruden kapitalfonden EQT’s aggresive forretningsmodel, hvor man gearer sine investeringer og overtager virksomheder finansieret af store lån. Konkursen i Fætter BR og moderselskabet Top-Toy kostede bl.a. Lego-koncernen et trecifret millionbeløb.

 

Siden har kapitalfonden EQT trukket sig ud af kæden, og Salling Group har overtaget dele af Fætter BR, herunder navnet og det danske varelager.

 

Fætter BR Bruuns Galleri

M.P. Bruuns Gade 25
8000 Aarhus C
Tel. 89 30 34 00
Mandag – fredag 10.00-20.00
Lørdag – søndag 10.00-18.00
www.br.dk

Genåbnede Fætter BR lokker: Gode tilbud i weekenden

 

Fætter BR Tilst

Anelystparken 2-4
8381 Tilst
Tel. 89 30 34 00
Mandag – fredag 9.00-20.00
Lørdag – søndag 9.00-18.00
www.br.dk

 

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.