Vær opmærksom: Genbrugsstation lukkes i 8 dage

Hvis du har planlagt at besøge en af byens genbrugsstationer i de kommende dage, er det ikke helt ligegyldigt, hvilken du kører til.
Genbrugsstationen i Viby holder nemlig lukket i dagene fra 2. juni til og med 9. juni.
Det skyldes NorthSide’s indtog i Eskelunden i denne uge.
“Festivalen finder sted på Eskelund – lige ved siden af vores genbrugsstation i Viby.
På grund af de mange mennesker og lastbiler, der skal til og fra festivalen, bliver det ikke muligt at holde genbrugsstationen åben imens.
I stedet kan du bruge en af de andre fem genbrugsstationer, der har åbent helt som sædvanligt,” lyder det fra Kredsløb.
Læs også: NorthSide er tilbage: Tre dage med musik, mad og spektakulære oplevelser i Aarhus Trods lukningen vil der alligevel være aktivitet på genbrugsstationen i dagene.
NorthSide har nemlig lavet en aftale med Kredsløb om at bruge stationens faciliteter til at sortere festivalens affald.