Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stor forvandling i gang: Genbrugsunivers i Aarhus lukker på ubestemt tid

Foto: Blå Kors Danmark
Foto: Blå Kors Danmark

Den seneste uges tid er aarhusianerne blevet mødt af byggerod i den lokale Blå Kors Genbrug på Paludan-Müllers Vej, og det er der en rigtig god grund til.

Butikken er i disse dage ved at gennemgå en større renovering, der skal gøre butikken mere lys og indbydende.

Det får nu den konsekvens, at genbrugsuniverset må holde lukket i en periode.

”Vi er nået dertil i ombygningen, at vi er nødt til at lukke butikken for at få lavet det sidste. Det er 10 år siden, at der sidst er blevet gjort noget, så butikken trænger til et løft.

Når vi er færdige, kommer kunderne til at opleve en mere overskuelig butik med masser af lys. Vi bruger farver på væggene, der matcher varerne, som giver en flot og moderne shoppingoplevelse,” siger Kirsten Marie Kragh, der er funktions- og områdeleder for genbrugsbutikken i Aarhus, i en pressemeddelelse.

Aarhusianerne kan derudover se frem til en udvidelse af tøjafdelingen og en krea-afdeling, hvor man fx kan finde stofrester, knapper og strikkepinde til at upcycle.

”Til de nostalgiske får vi også en fed retroafdeling, som kommer til at tage dem tilbage til de gode gamle dage,” lyder det videre fra Kirsten Marie Kragh.

Mangler frivillige i butikken

Alt overskud fra Blå Kors’ genbrugsbutik i Aarhus og de øvrige 51 butikker på tværs af landet går til hjælpeorganisationens sociale arbejde for udsatte børn, unge og voksne.

”Vi er glade for, at aarhusianerne vælger lige præcis vores genbrugsbutik. Hver en solgt skjorte, sommerhat og pynteting er med til at gøre en forskel for mennesker, der står i svære livssituationer,” siger Kirsten Marie Kragh, der pointerer, at den snart ombyggede genbrugsbutik mangler frivillige til alt fra tøjsortering til kundebetjening:

”Vi kan ikke drive vores butik uden vores fantastiske frivillige. Så vi håber meget, at flere unge som ældre har lyst til at være en del af det gode fællesskab og være med til at gøre en forskel for andre.”

Kirsten Marie Kragh fortæller, at der er kaffe på kanden til et uforpligtende informationsmøde den 31. marts kl. 16.00 midt i byggerodet på Paludan-Müllers Vej 38, hvis man vil høre mere om at være frivillig i Blå Kors.

Det forventes, at Blå Kors på Paludan-Müllers Vej åbner igen i begyndelsen af april, hvor der en stor genåbningsfest i vente.

Den endelige dato vil blive annonceret på butikkens Facebookside.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.