Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vil skabe ny oplevelse: Nu lukker ikonisk café ved åen midlertidigt

En æra på Åboulevarden tager en pause, når en af byens ældste og mest ikoniske caféer, Café Sidewalk, midlertidigt lukker sine døre for en omfattende renovering.

Målet er at forny caféens image og skabe en moderne oplevelse, der både ærer stedets historie og imødekommer fremtidens behov.

Det skriver Café Sidewalk i en pressemeddelelse.

Café Sidewalk har i årtier været et samlingspunkt for både lokale og besøgende. Men for at forblive relevant og attraktiv for sine gæster er det tid til at gentænke og forny caféens koncept.

“Café Sidewalk ønsker at bidrage til at gøre Åboulevarden til et endnu mere levende og spændende sted at være.

Renoveringen, der startede den 19. januar, vil fokusere på at skabe en moderne og afslappende atmosfære, der indbyder til socialt samvær morgen, middag og aften.

Derudover introduceres en opdateret og enklere menu med klassiske cafémad i moderne klæder,” siger Per Toftdal, ejer af Café Sidewalk.

Caféens vision er bl.a. at blive det yngre publikums go-to spot til enhver lejlighed.

Et løft til Åboulevarden

Renoveringen af Café Sidewalk er en del af en større vision om at bringe Åboulevarden tilbage til dens tidligere status som en attraktiv destination i hjertet af Aarhus.

Med en forfrisket caféoplevelse håber Café Sidewalk at bidrage til områdets udvikling og styrke Åboulevardens ry som en pulserende og hyggelig restaurationsgade.

“I de seneste år har Åboulevarden været udfordret af en betydelig kundeflugt til andre populære områder i Aarhus. Byens fokus på at udvikle nye sommergågader med attraktive vilkår for udendørs servering har skabt hård konkurrence og tiltrukket besøgende væk fra det ikoniske område ved åen.

Disse nye initiativer har fjernet en af Åboulevardens historiske styrker – dens store og levende udendørs café- og restaurantliv.

For steder som Café Sidewalk betyder det, at tiden er inde til at forny sig og redefinere, hvad området kan tilbyde. Med en opdateret profil og moderne rammer sigter caféen mod at revitalisere både sig selv og hele Åboulevarden som en central destination for byens borgere og besøgende,” siger Per Toftdal.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.