Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gentager successen: Forvandler dine haveæbler til smagfuld cider

Aarhusiansk-m-glas-1024x768
Foto: PR.

DeliDrop, der sidste år stod bag indsamlingen af æbler fra private, som laves til cider, vandt forbrugernes og restaurationernes hjerter. Reduktion af madspild og det lokale produkt er tilsyneladende noget, der er populært i Aarhus og måske er kommet for at blive.

I Salling gik det som varmt brød, og både caféer og restauranter i det aarhusianske ville have mere.

‘Decideret Aarhusiansk’ som bliver produceret af lokales æbler, er et hit. Og i år vil DeliDrop gentage indsamlingen, skriver de i en pressemeddelelse.

Det er et samarbejde med virksomheden Decideret Cider, som står bag produktionen af cideren, der gør det hele muligt og som rammer ned i en tendens inden for pure food.

Reducerer madspild og får en flaske cider til gengæld

Projektet med indsamlingen startede egentlig med forsigtighed i 2020, hvor DeliDrop var lidt nervøse for, om folk overhovedet ville indlevere æbler i de tre anlagte indleveringssteder rundt omkring i Aarhus og omegn. Men de kunne ikke følge med og fik hjælp af nabogården.

For hver 20 kilo, man indleverer, får man en flaske cider. Cideren er færdig til marts, da en god cider tager tid.

”Det er en tør, vildtgæret, Pét Nat cider, som folk kan lide. Og vi er ovenud begejstrede for den opbakning, som oplandet har vist og stadig viser med efterspørgslen hos blandt andet restauranterne, der ved, at forbrugerne vil have det bæredygtige,” fortæller Inge Müller, der er medindehaver af DeliDrop.

Medindehaveren er overbevist om, at de rammer hovedet på sømmet, når det kommer til bæredygtighed og reducering af madspil – og det var netop det, der var tanken.

DeliDrop stod på for nyligt på Salling Rooftop under spotfestivalen med ”Future Bar”, hvor de solgte ”Decideret Aarhusiansk” sammen med andre bæredygtige produkter.

Vil du bidrage med æbler fra din have?

Indsamlingen sker i uge 41 og 42. Med en målsætning om at indsamle 1 ton æbler sidste år, må ambitionerne også siges at være steget med succesen.

Dog lyder et beskedent bud på 2,5 tons fra indehaveren. Men det er ikke småting, der kommer ud af det. De 2,2 ton, som det blev til sidste år, blev forvandlet til 850 liter velsmagende cider.

“Vi er kun en lille start-up med hjertet på rette sted. I stedet for at fem millioner kilo æbler hvert år går til spilde, vil vi gerne få noget godt ud af dem – for naturens skyld, men også for dem, der elsker cider,” fortæller Inge Müller fra DeliDrop, der ser spændt frem til projektet om ganske få uger.

Der er fire indsamlingssteder i år, hvor du kan indlevere dine æbler:
– Hobbyhaven, Møllebakken 52 A, Hasselager
– Farmshop Rishøjgaard, Mejlbyvej 136, Egå
– BARe VIN, CITY Vest, Gudrunsvej 7, Brabrand
– Raa Aarhus, Badstuegade 17, Aarhus C

Du kan læse mere om projektet her.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.