Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner i dag: Ghrelin-kokke slår dørene op til lokalt spiseri  

Af Freja Dumont
Foto: Ghrelin
Foto: Ghrelin

I juni sidste år åbnede den midlertidige popup-lounge, NS Lounge, med et lækkert spisekort og drikkevarer på hjørnet ved Nordre Strandvej og Vestre Strandallé ned mod Bellevue Hallerne.

Bag projektet stod Nicklas Friis Nielsen og Anders Kuk Kristensen, der til dagligt driver den aarhusianske gourmetrestaurant Ghrelin.

I dag, onsdag den 12. oktober, slår makkerparret dørene op til, hvad de kalder, “Risskovs nye, lokale spiseri”

“NS Lounge var vores måde at lære området og gæsterne bedre at kende. Vi ville gerne mærke stemningen og møde de lokale for at fornemme, hvad de synes, området ville kunne bære. 

NS Lounge blev heldigvis en stor succes – faktisk så stor, at vi nu bygger hele to restauranter i Risskov.

Det første sted vi kommer til at åbne, bliver det lokale spiseri ‘Elfe’, hvor vi vil servere alt fra morgenmad og brunch til smørrebrød og 3-retters menuer,” siger Anders Kuk Kristensen.

Kvalitet og plads til alle

Hos Elfe kan du få stillet sulten, hvad end du er til lækre burgere, salater, ribeye eller nachos.

“Selvom menukortet er alsidigt, er det vigtigt at nævne, at vi i den grad har kvaliteten for øje.

I stedet for 10 stykker smørrebrød, så har vi 5 stærke kandidater, hvilket også går igen med vores andre retter.

Kvalitet ligger i vores natur, og vi vil gerne sprede vores passion og faglighed.”

Åbner i dag: Ghrelin-kokke slår dørene op til lokalt spiseri  

Spiseriet har plads til omkring 40 til 60 gæster, og derudover vil man kunne leje et selskabslokale med plads til 80 personer.

“Vi vil gerne skabe en hyggelig, afslappet og mangfoldig stemning hos Elfe.

Det skal være et sted, hvor der både kommer familier til frokost, par til aften, venner til cocktails og folk, der bare lige svinger forbi efter en kop kaffe.

Der skal med andre ord være plads til alle,” afslutter Anders Kuk Kristensen.

Hvad: Elfe åbner
Hvor: Nordre Strandvej 56, Risskov
Hvornår: Åbner 12. oktober

Del artikel

Andre læser også