Gigantiske dukker, ballerinaer og klovne: Kom til Street Art festival i Aarhus

I dag, lørdag den 19. august, danner Vestergade ramme for den allerførste udgave af Street Performing Arts Festival.
Festivalen præsenterer sig som en begivenhed for hele familien, og vil byde på et bredt udvalg af forestillinger og aktiviteter,
Man vil bl.a. kunne opleve klovne, gigantiske dukker, masketeater, ballerinaer, dygtige musikere og en række spændende oplevelser, der vil vække alle sanser hos deltagerne.
Ovenstående fremvises af både professionelle, internationale og lokale anerkendte kunstnere samt talentfulde individer fra det kulturelle vækstlag i Aarhus.

Mangfoldigt program med kunstnere fra hele verden
Projektet er et initiativ af SPAA (Street Performing Arts Association), en forening der drømmer om at gøre Aarhus til et omdrejningspunkt for street performance.
Dette ønskes opnået ved at bringe meningsfuld kunst ud i det offentlige rum, samt ved at fremme forbindelser og bevidsthed blandt byens borgere. Hvert år vil SPAF udvælge et overordnet tema, der forbinder festivalens aktiviteter sammen.
Temaet for årets første udgave er Miljømæssig Bæredygtighed.
Hvad: Street Performing Arts Festival
Hvor: Vestergade
Hvornår: Lørdag 19. august kl. 11-21
Bag festivalen står fire kvinder med forskellige nationaliteter: Argentina, Frankrig og Italien. De har sammen skabt et mangfoldigt program, der afspejler deres forskellige baggrunde og inkluderer kunstnere fra hele verden.