Gin-Guide til Aarhus: En gin/tonic, Tak!
Det er næppe i 2017 gået nogens næse forbi, at gin og især gin/tonic er blevet populært, uhyre populært endda. Den klassiske kommentar som “Nej, jeg kan ikke lide gin/tonic. Det smager alt for meget af grannåle”, skal man heldigvis lede længe efter nu om dage. Til dem der til stadighed kommenterer sådan, vil jeg vove at påstå, at det er fordi, de endnu ikke har smagt kvalitets gin/tonic, som kan opleves, hvis man vel at mærke besøger de rigtige steder.
Jeg er helt overbevist om, at gin populariteten på ingen måde er en døgnflue, men er kommet for at blive. Ginverdenen er et uendeligt univers af muligheder og smagsnuancer, og heldigvis kan Aarhus byde på op til flere steder, som formår at forkæle gin-elskende aarhusianere med høj, høj kvalitet indenfor området.
Her er vores 5 anbefalinger, hvis du er på jagt efter en lækker gin/tonic i Aarhus.
Restaurant FF
Anbefalingen herfra går til Restaurant FF ved åen. Siden åbningen i slutningen af 2015 har Restaurant FF fungeret som restaurant og cocktailbar. Det er baggårdens lysende perle, da FF er gemt væk og ind i en baggård, hvilket kun er med til at gøre oplevelsen endnu bedre. Som tilfældet er med Sct. Pauls Apothek, er der her tale om en cocktailbar og restaurant og ikke en decideret ginbar. Det til trods, har FF et ganske imponerende ginudvalg på hylderne. Stemningen på FF er fantastisk hyggelig med dunkel belysning og store runde borde. Som ved flere af de andre besøg druknede cocktailkortet ikke i gin/tonic varianter, men med deres sortiment kan de lave gin/tonics til enhver smag primært ud fra gæsternes smagspræferencer.
Vi fik serveret følgende gin/tonic;
- En engelsk Ableforth’s Batchclub gin med Fever Tree tonic. Som garniture en lang appelsinskal.
- En ‘The soul of nog’. En Belgisk gin med japansk inspiration og hertil en Thomas Henry tonic. Som garniture var der valgt limeskal samt fritteret limeskal.
- Prisniveauet er 100-140 kroner.
Restaurant FF
Åboulevarden 30
8000 Aarhus
Telefon: +45 87 32 14 44
Åbningstider
Tirsdag og onsdag: 17.30 – 22.00
Torsdag: 17.30 – 23.00
Fredag og lørdag: 17.30-02.00
Bar Plata
Bar Plata, som ligger ovenpå CanBlau og har samme ejer, er den sidste af de 3 barer i Aarhus, som primært profilerer sig på at være ginbarer. Udover gin serverer de også en lang række rom og champagne både i ren form, men også som cocktails. Bar Plata er sofistikeret indrettet med et lounge-agtigt miljø. Selve gin/tonic cocktailkortet er ikke imponerende stort, men med 100+ forskellige gin, kan de lave stort set alt, man som gæst kunne ønske sig. Det kræver blot, at man fortæller, hvilke smagspræferencer man har, og så laves der kvalitets cocktails ud fra dette.
Vi fik serveret følgende gin/tonics;
- En russisk Barrister gin blandet op med fentimans tonic. Dertil tilsat en stang kanel samt citronskal.
- En Brickon gin fra Wales blandet op med 1724 tonic. Dertil tilsat en stang kanel og appelsinskal.
- Prisniveauet er 110-130 kroner.
Bar Plata
Klostertorvet 9
8000 Aarhus
Telefon: +45 86 88 88 19
Åbningstider
Torsdag, fredag og lørdag: 15.00 – 02.00.
V Bar
Hvis man ikke lige ved det, er det nok de færreste, der forbinder Comwell hotellet med en ginbar, men ikke desto mindre er det tilfældet her i Aarhus. Den tilhørende bar på hotellet ‘V Bar’ er nemlig intet mindre end en ginbar. På V Bar går de meget op i bæredygtighed og genbruger skaller og for gamle frugter til at udvinde egne marmelader og sirupper som smagsgivere til deres gin/tonics. De laver hellere end gerne gin/tonics, som ikke står på kortet, og improviserer gerne ud fra gæstens smagspræferencer. Bar V satser dansk og økologisk, og har en ambition om, at have udelukkende danske og gerne økologiske gin på kortet. Udvalget af forskellige gin er 80+, så der er lidt for enhver smag.
Stemningen og indretningen er meget hotel præget, men enormt forfriskende med en ‘anderledes’ hotel bar end de traditionelle.
Vi fik serveret følgende gin/tonics;
- En Copehagen gin med Fever Tree tonic. Som garniture blev der tilsat vaniljesirup og appelsinskræl.
- En Djøn gin (dansk/økologisk) med Fever Tree tonic. Som garniture blev der tilsat æble/rosmarinsirup og en stilk rosmarin.
- Prisniveau; 95-140 kroner.
Bar V, Comwell Hotel Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
Telefon: +45 86 72 80 00
Åbningstider
Alle dage fra 12.00 til 23.00 eller længere hvis der er gæster.
Two Socks
Snakker man gin/tonic, kommer vi ikke udenom Two Socks. Heldigvis! Two Socks er Aarhus’ eneste rene ginbar, der serveres altså ikke andet alkohol end gin. De har, efter flytningen til Klostergade, formået at skabe en helt igennem lækker, rå, nede-på-jorden, hyggelig og autentisk stil og stemning på deres bar. Derudover har de et yderst kompetent personale, som altid er klar til at give gæsterne en helhedsoplevelse af den anden verden. Der eksperimenteres i høj grad, hvilket gør, at man gang på gang bliver positivt overrasket over, hvordan gin/tonic kan smage og serveres. Two Socks har 50+ gin varianter og fungerer udover ginbar også som butik, der forhandler gin og tonic.
Vi fik serveret følgende gin/tonics fra det imponerende cocktailkort;
- ‘World best g/t 2016’. En svensk gin ved navn Hernö blandet med Gents tonic. Som garniture var der valgt vaniljestang samt en citronskal.
- ‘Red&White’. Den består af 2 gin fra det australske distillery Four Pillars. Deres Four Pillars rare dry gin og deres Four Pillars bloody Shiraz blandet med gents tonic.
- Prisniveauet er 75-200 kroner per cocktail alt afhængig af valget af cocktail.
Two Socks
Klostertorvet 4
8000 Aarhus
Telefon: +45 81 72 17 00
Åbningstider
Mandag til onsdag: 13.00 – 22.00
Torsdag: 13.00 – 24.00
Fredag til ørdag: 12.00 – 02.00
Sct. Pauls Apothek
Udover at være cocktailbar er Sct. Pauls Apothek også en restaurant, hvor der serveres lækker mad med tilhørende nøje udvalgte cocktails. Indretningen er ret unik, da det er et gammelt apotek, som er lavet til cocktailbar. Indretningen er bibeholdt ift det, det var, hvilket giver en unik oplevelse med den lange, smalle gang og de tilhørende lokaler, hvor gæsterne kan slå sig ned.
Ginudvalget er fint, kreativiteten og fagligheden omkring gin vinder de ikke helt på, men stedet er en oplevelse i sig selv, og så skal man ikke tage fejl af en simpel g/t.
Vi fik serveret følgende gin/tonic;
- En Njord United Natures gin med Fever Tree tonic. Hertil tilsat en limeskal.
- Prisniveauet er 110-150 kroner.
Sct. Pauls Apothek
Jægergårdsgade 76
8000 Aarhus
Telefon: +45 86 12 08 33
Åbningstider
Tirsdag til torsdag: 17.30-24.00
Fredag og lørdag: 17.30 – 02.00