Mangler du årets julegave?: Giv en unik madoplevelse ved Aarhus’ kyst

Er du også lidt idéforladt, når du skal finde på årets mange julegaver?
Så har vi et godt tip til dig.
Havnær har nemlig et stort udvalg af gaveideer, som vækker smagsløgene og skaber minder.
Havnær på Aarhus Ø er kendt for sit innovative køkken og forkærlighed for lokale råvarer – og nu tilbyder restauranten en række unikke madoplevelser i starten af 2026.
Uanset om modtageren er til østers, tapas, eksperimenterende fiskeretter eller det italienske køkken er der noget for enhver smag.
Se udvalget nedenfor.

Søndag i vandkanten
Hver søndag serverer Havnær en lækker frokost-tasting med alt det, de finder allermest spændende lige nu.
Menuen er derfor en ny overraskelse hver søndag.
De byder på hele ti spændende små serveringer – kolde, lune og varme, som et mix af portionsretter og deleretter.
Prisen for hele herligheden er 250 kroner per person uden drikkevarer.
Pris: 250 kr.
Hvornår: Hver søndag

Italiensk aften
Havnær inviterer også på en italiensk aften med 15 retter for 500 kroner.
De fusionerer det italienske køkken med det nordiske og byder blandt andet på arancini, ravioli, risotto og tiramisu.
Pris: 500 kr.
Hvornår: 5/3 og 6/3 2026
Tapas-aften
I juni kan I komme til tapas-aften hos Havnær.
Her fusionerer de deres eget køkken med tapas i bedste “social dining”-stil.
Aftenen byder på fisk, skaldyr, grønt, kød og dessert i både delestil og portionsserveringer.
I får 15 retter for 500 kroner.
Booking og forudbestilling er nødvendig til denne aften.
Pris: 500 kr.
Hvornår: 18/6, 19/6 & 20/6 2026

Seafood Night
Havnærs populære hverdagskoncept Seafood Night er endnu engang tilbage. Og det plejer at være et hit.
Her kan du forkæle med 5 vidunderlige retter til kun 350 kroner hver tirsdag og onsdag aften.
Menuen kræver forudbestilling, da køkkenet kun forbereder det antal kuverter, der bestilles.
Pris: 350 kr.
Hvornår: Hver tirsdag og onsdag aften indtil april

Fisk/skaldyrs-aften
Havnær inviterer også til en særlig fisk/skaldyrsaften med kreative retter såsom hummerchips, tartelet med kuller og “fastelavnsbolle” med røget fisk på menuen.
Her får I hele 15 retter til 500 kroner.
Aften starter med en masse snacks efterfulgt af større retter.
Pris: 500 kr.
Hvornår: 22/1, 23/1 & 24/1 2026

Asparges-aften
Hvis I elsker asparges, er det her den perfekte aften for jer.
Her får I nemlig snacks og fem retter, hvor asparges spiller en rolle i dem alle.
Glæd jer blandt andet til aspargessuppe, en aspargestartelet og dampet fisk med grillet grønne asparges.
Forudbestilling er ikke nødvendig, men der kan allerede nu bookes bord på hjemmesiden.
Pris: 500 kr.
Hvornår: 23/4, 24/4 & 25/4 2026

Skaldyrsfestival
Havnærs mest populære begivenhed er tilbage. En aften i skaldyrets tegn, hvor restauranten byder på de allerbedste skaldyr i 15 serveringer.
Prisen er kun 650 kroner for hele molevitten.
“Vi kender alle traditionen fra Sydfrankrig eller Gl. Skagen. Vi bringer oplevelsen til Aarhus Ø.
Chef.
Daniel Justesen komponerer den ultimative skaldyrsoplevelse med det bedste fra Limfjorden, vesterhavet og vandene omkring os,” skriver Havnær om eventet.
Se menuen fra sidste skaldyrsfestival her.
Booking i god tid anbefales.
Pris: 650 kr.
Hvornår: 21/5, 22/5 & 23/5 2026
Ønskes der et gavekort til et specifikt arrangement, kan restauranten kontakes på mail: restaurant@havnaer.dk