Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Glæd dig: Sitter Show med Signe Lingkvist og Iben Hjejle i Aarhus

Af Line Ingwar Karlsen
Foto: Sitter Podcast Facebook.
Foto: Sitter Podcast Facebook.

Hold på hat og øjenbolde, når Signe Lindkvist og Iben Hjejle indtager Musikhuset.

Hver uge udkommer de med den populære podcast Sitter, som sidste år blev til et liveshow for første gang.

Det blev en buldrende udsolgt succes, og nu er den populære podcast-duo, Signe Lindkvist og Iben Hjejle, klar med endnu et live Sitter Show.

Du kan opleve det i Musikhuset i Aarhus fredag den 5. november.

Ovenpå sidste års buldrende udsolgte succes er den yderst populære podcast-duo, Signe Lindkvist og Iben Hjejle, klar med endnu et live Sitter Show i Musikhuset.

Hvad har melankolske svenske viser, livstrætte russiske cirkusprinsesser, hollandsk elektronisk danseperformance og en gyser-gøg til fælles?

Det var alt sammen nogle af de vanvittigt skønne ingredienser, Signe Lindkvist og Iben Hjejle krydrede deres Sitter Show med sidste år.

Men de damer er slet ikke færdige endnu…

Det skyldes naturligvis dén der pandemi, som forsøgte at sætte en stopper for alt hvad der har med sjov og spas på scenekanten at gøre, men mest af alt, fordi Lindkvist og Hjejle stadig har enorme mængder af cirkustricks, dristige numre og super meget gøgl at dele ud af.

Derfor er de lige nu i fuld gang med at udvikle Sitter Show II – Hold på hat og øjenbolde!

Har fundet deres form i liveshowet

For snart tre år siden, skabte Hjejle og Lindkvist Sitter – et podcast-hit, som med nu mere end 70.000 ugentlige lyttere, skabte grobund for det vaskeægte varitéshow, som duoen søsatte sidste år.

Med sig har damerne deres vidunderlige husorkester bestående af hele Danmarks fællessangs-maestro, guitarist og pianist Ole Kibsgaard, samt trommeslager og alt-mulig-musiker Emil de Waal.

Der er med andre ord lagt op til et Sitter Show II, der både bliver groft, satirisk, musikalsk, kæmpeskægt og en lille smule grådlabilt…

Du kan købe billetter til showet i Aarhus her.

Del artikel

Andre læser også