Se videoen: GNAGS deler stor nyhed på Smukfest
Hele sommeren har GNAGS turneret land og rige rundt for at fejre 60 års jubilæum.
Søndag aften fik det populære band æren af at lukke Bøgerscenerne på Smukfest, og her benyttede de lejligheden til at smide lidt af en bombe fra scenekanten.
Der var tale om GNAGS’ sidste festivalkoncert nogensinde, lød det fra forsanger Peter A.G.
“Tak for opbakningen i aften. Og tak for opbakningen gennem 60 år.
Hvis ikke publikum havde været der, så havde vi sgu heller ikke været der,” lød det fra Peter A.G, inden han fortsatte:
“Det, I har oplevet nu her, det er GNAGS sidste festivalkoncert i det hele taget.
Jeg vil personligt gerne slutte på toppen. Det føler jeg, at vi gør – på en rar måde.”
Se hele seancen her:
Tager på turné til foråret
Selvom det er slut med festivaler, er GNAGS ikke færdige med at spille koncerter.
På Bøgescenerne annoncerede Peter A.G, at han og bandet har planer om at tage på turné efter årsskiftet:
“Vi håber, at vi får lavet en række indendørs koncerter til foråret 2027, hvor vi også kan strække hele kataloget, så vi kan spille flere numre fra andre tider af Gnags’ historie.
Det bliver indendørs i foråret ’27. Om gud vil – og om publikum køber billetter. Så ses vi alligevel igen,” lød det fra scenen.
Læs også: Kaos foran Bøgescenen: Gæster blev mast under The Minds of 99 GNAGS slog rødder i Aarhus, da de flyttede fra Skjern tilbage i 1971 og bosatte sig i en villa i Viby.
Det var her, bandet voksede fra et ungt beat-band til at blive en del af den danske kulturarv.
Nu er det slut med festivaler, men bandet fortsætter med at spille live med 73-årige Peter A.G. i front – i hvert fald lidt endnu.