Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

God mad – god musik: Søren Sko tager på intim-turné

Skaermbillede-2020-03-05-kl.-18.50.40-1024x566

Han begyndte som kor for Poul Krebs og Sanne Salomonsen og fik sit folkelige gennembrud som pop/rocksanger i 1992 sammen med makkeren Palle Torp. Siden da har han etableret sig som en af landets mest rutinerede og anerkendte sangere og sangskrivere. Nu er han igen på banen – denne gang solo.

 

Det sker, når Søren Sko træder op på Restaurant Ferdinand på Åboulevarden og leverer en eksklusiv intimkoncert lørdag den 11. april.

 

Den aktuelle anledning i disse streaming-tider er, at Søren Sko sender en EP på gaden, “Stærke som løver” – hans første udgivelse på dansk. Det sender ham på en soloturné; lydmanden og keyboardspilleren Søren Møller er eneste selskab på scenen.

 

Stort bagkatalog

Det nye materiale bliver selvfølgelig suppleret med udvalgte numre fra musikerens store bagkatalog. Hvem husker ikke debuten “On a Long Lonely Night” fra 1990; autentisk rock inspireret af lyden fra den amerikanske vestkyst.

 

“Min livetour i april vil blive en tur rundt i Skoens univers – på “engelsk/dansk” og krydret med ufortalte historier og anekdoter om de mange rejser, som mine sange har taget mig på, både som sanger, sangskriver og menneske,” siger Søren Sko.

 

Fire retters menu

Aftenen på Restaurant Ferdinand begynder kl. 18 med velkomstdrink, en fire retters menu og en after dinner cocktail. Søren Sko spiller op kl. 21. Der er kun 60 pladser til det eksklusive arrangement, som står i 1.150 kroner.

 

Palle Sko og Søren Torp gik fra hinanden som musikalsk duo i 1997. Inden da havde de solgt flere hundrede tusinde albums. Alene debutalbummet blev solgt i 200.000 eksemplarer og gør det til den mest solgte debutskive nogensinde.

 

Duoen genoptog samarbejdet i 2004, men denne gang er Søren Sko altså på landevejen alene – og for første gang med danske tekster.

 

Ferdinand

Åboulevarden 28

8000 Aarhus C

Tel. 87 32 14 44

Mail: restaurant@hotelferdinand.dk

Website: 

 

Intimkoncert med Søren Sko

Lørdag den 11. april kl. 18; koncert fra kl. 21

Pris: 1.150 kr. inklusive velkomstdrink, fire retters menu, cocktail og koncert

 

God mad - god musik: Søren Sko tager på intim-turné

 

 

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.