Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

God start på dagen: Aarhus-café giver gratis morgenmad

Af Freja Dumont

GårdCafeen åbnede i foråret i en baggård i Studsgade, og efter en god og travl sommer, er man nu klar til at sætte skub i efteråret og vinteren i de hyggelige lokaler.

I forbindelse med GårdCafeens nye morgenbuffet inviterer stedet 100 gæster til gratis morgenmad tirsdag d. 26. september.

”Vi synes, at der her i Aarhus mangler et morgenmadskoncept, som kan passe til både de studerende, dem som er på vej på arbejde og pensionister og andre, som har tid til at mødes om formiddagen over en kop kaffe og god morgenmad.

Derfor tilbyder vi fra den 26. september morgenmadsbuffet til en skarp pris på kun 39 kr. pr. person,” fortæller Rasmus Bahnsen, daglig leder og medejer af GårdCafeen.

Den første morgen med Gårdens Morgenbuffet er dog gratis for de første 100 som booker bord tirsdag d. 26. september.

Book bord her.

Gårdens Morgenbuffet består af: Ost, marmelade, salami, kyllingepålæg, ymer m. müsli, frisk frugt, rugbrød, maltbrød og smør. Øllebrød med flødeskum.

Tartelet-tirsdag og timeglas

Den nye cafe holder åbent fra tidlig morgen til sen aften og menukortet rummer både morgenmad, brunch, frokost med bl.a. smørrebrød, kage til eftermiddagskaffen og aftenserveringer med varme retter, tapasbræt og bistromad.

I weekenderne er målet at blive det sted i Aarhus, hvor man slutter en god aften i byen med drinks, cocktails, special øl, vin og god musik.

“Der har været fuldt tryk på hele sommeren og her i september, hvor vejret har gjort, at vores gårdhave har været ekstra godt besøgt.

Nu kigger vi ind i de lidt mere mørke måneder, og gør klar til at hygge om gæsterne inde i selve cafeen, og til at arrangere julefrokoster for en masse lokale virksomheder,” forklarer Rasmus Bahnsen.

Derudover har man igangsat konceptet ’Tartelet-Tirsdag’, hvor der hver tirsdag aften tilbydes tarteletter ad libitum til 79 kroner.  

”Foruden vores sædvanlige retter på menukortet, så vil vi gerne tilbyde aarhusianerne god solid aftensmad på fx en tirsdag til en pris, så man som familie kan spise på cafe uden at blive ruineret.

Derfor er vi startet op med Tartelet-Tirsdag, men man kan glæde sig til flere initiativer i den retning i de kommende måneder,” siger Rasmus Bahnsen.

Derudover målrettes et tilbud til de vin-glade aarhusianere, som har brug for at mødes over et glas vin sidst på eftermiddagen. De kan fremover mødes til ’Timeglas’, hvor man alle dage fra KL. 17-18 kan købe to glas vin og kun betale for det ene glas.  

Studerende er velkommen

På GårdCafeen står de også klar med åbne arme overfor de studerende, da de modsat mange andre cafeer i Aarhus, ikke har noget imod at blive brugt som studieplads.

Derfor har man reserveret otte ’studiepladser’ ved et bord, hvor studerende kan sidde og arbejde hele dagen med fri kaffe og en tallerken morgenmad for kun 50 kr. i alt.

”De studerende i Aarhus er jo en kæmpestor del af livet her i Latinerkvarteret, og selvfølgelig skal de da forkæles og bydes velkommen, hvis de har lyst til at sidde og arbejde her hos os,” påpeger Rasmus Bahnsen.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien