Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Godt nyt til hundeejerne: To nye hundeparker i midtbyen

Af Freja Dumont
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Flere og flere aarhusianere får hund, og midtbyen mangler steder, hvor Bella, Mille og Buller kan få pulsen op, mens de leger med deres artsfæller efter en lang dag alene hjemme.

Derfor kan hundeejere i midtbyen nu snart lufte deres firbenede bedste venner i to nye hundeparker på Pier 2 og ved Vestervang.

Livskvalitet til familiens firbenede medlemmer

Rådmand for Teknik og Miljø Steen Stavnsbo har sat sig for at forbedre forholdene for midtbyens hunde. Derfor lancerer han nu to nye indhegnede hundeparker.

”Vi skal sikre, at Aarhus kan opfylde sit potentiale som en by, der kan give så mange som muligt et dejligt sted at bo med en hverdag fuld af livskvalitet. Det gælder også familiens firbenede medlemmer,” siger rådmanden.

Teknik og Miljø har peget på to mulige placeringer: Den ene ved Vestervang, som ligger ud til Langelandsgade/Hjortensgade. Den anden på Pier 2 i det nordvestlige hjørne af Aarhus Ø’s nye bypark.

Godt nyt til hundeejerne: To nye hundeparker i midtbyen
Hundeparker_Kort

Den endelige udformning og størrelse af hundeparkerne er ikke fastlagt.

Det er hensigten, at de får en størrelse på en villagrund. Det vil sige mellem 700 og 1.000 kvm. afhængigt af detailplanlægningen og tilpasninger udefra samarbejdet med fællesrådene.

Forslagene skal i første omgang præsenteres for fællesrådene i midtbyen, som skal have mulighed for at forholde sig til dem.

Hvis fællesrådene godkender planen inden sommerferien, kan du lufte hunden i en af byens to nye hundeparker allerede til august.

Der er tale om et to-årigt forsøg, som fællesrådene også skal være med til at evaluere.

Del artikel

Andre læser også