Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gør din shopping sjovere: Storcenter Nord lancerer ny app

Af Pernille Søborg
Foto: Storcenter Nord.
Foto: Storcenter Nord.

Covid-19 har ikke kun haft negative konsekvenser. Flere erhvervsdrivende har brugt nedlukningen til at lave nye tiltag eller udvikle gode idéer.

En af dem er Storcenter Nord, som har været lukket ned indtil den 21. april. Nu er der fuld gang i den igen, og storcentret er klar til de første nye tiltag.

Din guide til Storcenter Nord

Storcenter Nord har nemlig skabt en app, som lanceres i dag. App’en hedder Klub Nord, og den er gratis, praktisk og let at bruge.

“Det har været afgørende for os, at det ikke kræver ret meget kendskab til teknik,” fortæller marketingansvarlig i Storcenter Nord, Nicki Stougaard.

App’en indeholder stort set alt dét, som kunderne har efterspurgt, og den er din guide til Storcenter Nord. Det giver et overblik, og gennem app’en giver butikkerne brugerne noget, de ellers ikke ville få.

Du får nemlig tilbud og rabatter, som kun er tilgængelige via app’en.

Gør din shopping sjovere: Storcenter Nord lancerer ny app
Foto: Storcenter Nord.

Indbygget vejviser til centerets butikker

En af de funktioner, som er efterspurgt, er en vejviser. Med omkring 50 butikker skal man næsten være stamkunde eller have en ualmindelig god rum- og retningssans for at finde vej.

I Klub Nord app’en kan man med ét klik starte vejvisning til den butik i centret, man ønsker.

Den funktion bliver sikkert et hit til dem, som ikke så ofte køber ind eller kender Storcenter Nord.

Gør din shopping sjovere: Storcenter Nord lancerer ny app
Foto: Storcenter Nord.

Idéen med appen

Formålet med Klub Nord er, at det skal gøre det sjovere at besøge og shoppe i centret.

“Vi vil gerne være det førende shopping- og oplevelsescenter for alle i Østjylland,” fortæller Nicki Stougaard.

Klub Nord er et vigtigt skridt, da kunderne får masser af brugbare fordele, tilbud og overblik over butikkerne.

Klub Nord app’en bliver også butikkernes talerør til centrets besøgende, hvor de 50 butikker kan kommunikere til deres kunder.

Med Klub Nord får man det hele samlet ét sted med gratis tilbud og rabatter, som kun er i app’en, og ikke mindst så kan man samle point sammen og købe varer i centeret for dem.

App’en er gratis og tilgængelig den 25. april i Google Play og App Store.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Største historier lige nu




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien