Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gourmetbistro i Aarhus: Tilbyder takeaway kun i uge 7

Af Freja Dumont
Foto: Restaurant Pondus
Foto: Restaurant Pondus

Den dansk økologiske bistro Restaurant Pondus ved Åen holder egentlig lukket grundet Corona. Indtil videre er de heller ikke hoppet med på takeaway-bølgen, ligesom flere af byens andre restauranter er.

Men helt eksklusivt har de i forbindelse med Dinner Days Takeaway valgt at forkæle aarhusianerne med en appetitvækkende 3-retters menu i hele uge 7 – så det er altså ikke for sent at nå det!

Modtager af sølv i økologi og Bib Gourmand

Hos Restaurant Pondus har de fokus på de lokale råvarer og på at skabe spændende retter med så meget økologi på tallerken som muligt.

Det har blandt andet resulteret i, at Restaurant Pondus har modtaget det økologiske spisemærke i sølv, hvilket betyder, at mellem 60-90 procent af restaurantens mad og vine er økologiske.

Udover at have sølv i økologi kan Restaurant Pondus også bryste sig med en Bib Gourmand i Guide Michelin Nordic Countries 2019, som gives for kvalitetsmad til rimelige priser.

Det bedste af dansk og fransk

Pondus kombinerer det bedste fra det danske køkken med den hjemlige og afslappede atmosfære fra den franske bistrostil. Her får du, hvad du ser; et enkelt og moderne måltid uden dikkedarer.

Dette kommer også til udtryk i deres takeaway-menu: Forretten består af laks, friskost, vintergrønt og dild. Til hovedret står den på økogris med selleri, porre og hasselnød. Og til dessert bliver I forkælet med en klassisk æblecrumble med chokolade og hyldefløde – alt sammen til den nette sum af 210 kr. Bon Appétit!

Læs mere om tilbuddet her.

Hvad: Restaurant Pondus
Hvor: Åboulevarden 51

Del artikel

Andre læser også