Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Grand Opening: Finske pizzaer og bobler i Aarhus

Af anders@sommersangdigital.dk

Efter måneder med byggerod og indretning får aarhusianerne mulighed for at prøve byens nye hippe pizzasted. På tirsdag d. 19. september kl. 18.00 slår Classic Pizza nemlig dørene op til deres første restaurant uden for hjemlandet Finland.

 

Med 13 restauranter på de bedste lokationer i Finland er det et gennemprøvet koncept, der nu kommer til Aarhus. ”Det er helt bevidst at vi har valgt Aarhus som det sted i Skandinavien, hvor vi kan åbne vores første restaurant uden for Finland”, siger restaurant business director Tommi Aaltonen fra restauranten i Vestergade.

 

Jacobs gamle lokaler

”De legendariske lokaler her i Vestergade, hvor nærmest alle aarhusianere har haft masser af sjove oplevelser, passer perfekt til vores koncept”, fortsætter Tommi, ”vi har taget det bedste fra det, vi kalder ”fine dining” hvor vi anvender de bedste økologiske råvarer og vi laver lækre gourmet-pizzaer, som vi serverer sammen med gode bobler og vine, alt sammen i et uformelt miljø og til særdeles gode priser i forhold til kvalitet og service.”

 

Ingen bordbestilling

Restauranten har plads til 55 gæster, bordbestilling findes ikke, men hvis der ikke lige er bord, så tager gæsterne et glas i baren. Det er restaurantchef Tri Nguyen, der styrer løjerne i restauranten sammen med en stab der foreløbig består af 8 tjenere og kokke. ”Vi er næsten færdige med at rekruttere personale, og det har været en fest, fortæller Tri, ”Mange interesserede har simpelthen kigget ind i restauranten, mens vi byggede om, de har skrevet til os på vores Facebookside eller selv ringet, ligesom vi allerede har mange forespørgsler på hvornår vi åbner, så det virker som om vi kommer til at ramme et hul i det aarhusianske restaurantmarked.”

 

Samarbejder med nogle af verdens bedste kokke

Restauranten har åbent fra søndag til torsdag fra kl. 11.00 til 22.00 og fredag og lørdag helt til kl. 24.00. Der vil være en række spændende pizzaer på kortet, kreeret af nogle af de bedste kokke, heriblandt Michelin-kokke – både finske og internationale. En del af konceptet hos Classic Pizza Restaurant er nemlig at indgå samarbejder med nogle af verdens bedste kokke, som udvikler deres egne signaturpizzaer. Derfor er restauranten også allerede nu i gang med at finde interessante kokke at samarbejde med i Danmark om nye spændende pizzaer.

 

En anden vigtig del af konceptet er fokus på lokale/nationale leverandøer. Og allerede nu har restauranten indledt et samarbejde med Kastbergs gourmet-is fra Skanderborg, Laudrup vine og mange af de øvrige råvarer kommer også fra danske lokale leverandører.

 

I forbindelse med åbningen på tirsdag, tilbyder Classic Pizza Restaurant 50% på alle restaurantens signaturpizzaer fra åbningen tirsdag den 19. september kl. 18.00 frem til torsdag den 21. september kl. 22.00. ”Vi synes det er vigtigt at aarhusianerne lærer vores koncept at kende, det er jo noget helt nyt i Danmark og derfor har vi valgt at gå ud med specialpriser de første dage. Danskerne går mere og mere ud, men det behøver ikke altid være dyrt og meget fint. Classic Pizza Restaurant er nemlig mere en form for ”hverdagsluksus” slutter restaurantchefen Tri Nguyen.

 

Del artikel

Andre læser også