Aarhus-kiosk inviterer: Gratis burgere til de hurtige
Er du til burgere og naturvin, så er Kolos Kiosk the place to be lørdag eftermiddag og aften.
Her er der nemlig Burger Launch Party på Kjeld Tolstrups Gade 108, hvor de gode folk hos Kolo vil lange deres nye burger over disken.
Er du blandt de første 100, får du endda en burger helt gratis!
Dertil byder Kolos Kiosk på godt humør, høj hiphop og pivbillig naturvin til bare 35 kr. pr. glas.
“Vi kører billige burgere og vin i Kiosken fra på lørdag og frem til det bliver varmt igen. Det kræver selvfølgeligt et BURGER LAUNCH PARTY!” lyder det fra Kolos på Facebook.
Årsagen til al den festivitas er, at kiosken præsenterer sin nye menu.
Menu i Kolos Kiosk fremadrettet:
Kolos Cheese Burger: 59 kr.
Kolos Vegan Cheese Burger: 69 kr.
Crisps med urtemayo: 29 kr.
Spansk naturvin glas: 35 kr.
Menu (Burger + Crisps + Vin/Øl): 109 kr.
Menuen består af Kolos nye cheeseburger i en almindelig eller vegansk udgave med crips, urtemayo og vin eller øl.
Hele herligheden skal stå dig i 109 kroner, men kan du klare dig med mindre, er det også muligt at købe fx burgeren eller crips med urtemayo enkeltvis.
Hvad: Burger Launch Party
Hvor: Kolos Kiosk på Kjeld Tolstrups Gade 108
Hvornår: Lørdag d. 14. januar fra kl. 17.00
Til lørdagens arrangement står Kolo klar med burgere og naturvin fra kl. 17.00. Ses dernede!