ANNONCE
Gratis: Det Kongelige Teater gør klar til største udendørsturné til dato
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis: Det Kongelige Teater gør klar til største udendørsturné til dato

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Fotograf Kåre Viemose for Den Jyske Opera.
Fotograf Kåre Viemose for Den Jyske Opera.

Opera i det fri og Kongelig sommerballet er efterhånden blevet en fast tradition for publikum i Aarhus og rundt om i hele Danmark.

Hører du til dem, der holder af at se smukke forestillinger under åben himmel, kan du godt begynde at glæde dig til sommer.

Det Kongelige Teater har nemlig netop meldt ud, at teatrets hidtil største udendørsturné er på trapperne.

Det betyder, at der i år bliver 12 stop for Opera i det fri og 12 stop for Kongelig Sommerballet.

I Aarhus lægger ‘Opera i det fri’ vejen forbi Skanseparken lørdag 13. august 2022 kl.18.

Så du kan godt begynde at planlægge, hvad der skal i picnickurven, når du og vennerne eller kæresten skal forkæles med en stor kulturoplevelse i det fri.

Både for de garvede og for begynderne

Opera i det fri har i 16 år tiltrukket såvel garvede operaelskere som nysgerrige begyndere, når arrangementet har rejst rundt i landet.

Den populære begivenhed rummer en unik mulighed for publikum, da de kan komme helt tæt på nogle af landets bedste operasangere.

Kongelig sommerballet har eksisteret siden 2006 og er ligeledes både for balletkendere og nye entusiaster.

Hvert år trækker Kongelig sommerballet tusindvis af publikummer ud i sommervejret for at se ballet under åben himmel.

Opera i det fri og Kongelig sommerballet er gratis for publikum og kommer rundt i hele landet.

Du kan se turnéplanen herunder.

Det endelige program for Opera i det fri offentliggøres den 3. maj, mens programmet for Kongelig sommerballet offentliggøres den 18. maj.

Opera i det fri besøger i 2022:

Fredag 20. maj 2022 kl.18, Bellahøj Friluftsscene, Brønshøj
Lørdag 21. maj 2022 kl.18, Munkebo Bakke, Munkebo
Søndag 22. maj 2022 kl.16, Byparken, Vejle

Fredag 27. maj 2022 kl.18, Øregårdsparken, Hellerup
Lørdag 28. maj 2022 kl.16, Amfiscenen Værket, Randers
Søndag 29. maj 2022 kl.16, HEART, Herning

Fredag 5. august 2022 kl.18, Sct. Knuds Kilde, Hjørring
Lørdag 6. august 2022 kl.18, Torvet, Vordingborg
Søndag 7. august 2022 kl.18, Fredensborg Slotshave ved Mindestenen, Fredensborg

Fredag 12. august 2022 kl.18, Anneberg Kulturpark, Nykøbing Sjælland
Lørdag 13. august 2022 kl.18, Skanseparken, Aarhus
Søndag 14. august 2022 kl.16, Byparken, Esbjerg

Kongelig sommerballet besøger i 2022:

Mandag 6. juni 2022 kl.19, Augustenborg Slotspark
Tirsdag 7. juni 2022 kl.19, Byparken, Skanderborg
Onsdag 8. juni 2022 kl.19, Krabbes Grønne Ring, Kjellerup

Fredag 10. juni 2022 kl.19, Rebild Bakker, Skørping
Lørdag 11. juni 2022 kl.16, Resenlund, Skive
Søndag 12. juni 2022 kl.16, Nørre Vosborg, Vemb

Mandag 13. juni 2022 kl.19, Anlægget, Billund
Tirsdag 14. juni 2022 kl.19, Munke Mose, Odense
Torsdag 16. juni 2022 kl.19, Byparken, Korsør

Fredag 17. juni 2022 kl.19, Ofelia Plads, København
Lørdag 18. juni 2022 kl.16, Sydkajen, Nakskov
Søndag 19. juni 2022 kl.19, Karen Blixen Museum, Rungstedlund

Del artikel